Anders Blichfeldt sætter ord på grimt rygte om sit forhold

Musikeren Anders Blichfeldt afviser fuldstændig rygtet.

“Gammel kærlighed ruster ikke”.

For mange kan det godt lyde som en kliché, men hjemme hos 61-årige Anders Blichfeldt og hustruen, Marina, er den god nok.

Tilbage i 2023 kunne de fejre, at det var 40 år siden, at de mødte hinanden for første gang.

Dermed mødte de hinanden som ganske unge, men kærligheden er bestemt ikke falmet.

– 4 årtier, 4 børn, 3 børnebørn. Senere tager vi ud og spiser sammen i aften, og jeg glæder mig – over livet, over os, over dig, skrev han dengang.

Når der nu fortsat er så meget kærlighed i luften, så kom det da også gevaldigt bag på musikeren, at han kunne støde på en artikel, hvori der stod, at han nu var blevet skilt.

I et opslag på Facebook har Anders således delt et billede af artiklen, hvor der står, at han tidligere var gift, og at hans tidligere ægtefælle ikke længere er en del af hans liv.

“Vi er på ingen måde blevet skilt”

Heldigvis har han kunnet se det sjove i artiklen.

– Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det!? Og hvem er det, som har klædt sig ud som Marina og lagt sig i vores seng?, skriver han i opslaget med et glimt i øjet.

For at sætte to streger under, så benytter han da også muligheden til at fortælle, at de altså ikke har planer om at blive skilt.

– Nå, helt seriøst vi er på ingen måde blevet skilt, og bliver det heller ikke, skriver han til sidst.

Hvor er det dejligt at høre, at I stadig har det godt sammen, Anders!

LÆS MERE:

° Anders Blichfeldt hylder kærligheden: Deler smuk besked til hustruen

° Kærligheden er stor: Michael Falch gift igen – her er hans skønne ord om bryllupsdagen

 

Læs mere om...