Bodil Kjer kom med overraskende udtalelse inden sin død

Det var ikke ofte, at den populære Bodil Kjer udtalte sig i medierne, men hun valgte alligevel at komme med noget af en udtalelse inden sin død.

Vi taler ofte om Dirch Passer, Ove Sprogøe og Poul Reichhardt, når emnet er de største skuespillere i Danmark.

Listen over de mest benyttede skuespillere er da også hovedsageligt domineret af mænd.

Selvom det gør det muligt at mindes store navne som de ovenstående, så er der samtidig risiko for at glemme kvinderne.

Og det er skidt, for ligesom deres mandlige modparter, så har flere formået at underholde os gevaldigt gennem flere årtier.

En af dem, der fortjener den fine omtale, er selvfølgelig Bodil Kjer.

Bodil endte nemlig med at blive en inspiration for flere generationer.

Bodil Kjers første film

Bodil Kjer blev født d. 2. september 1917 i Odense.

Hun gik på elevskolen ved Odense Teater, og blev efterfølgende optaget på Det kgl. Teaters elevskole, hvor hun også fik sin debut.

Filmdebuten kom i 1937 med ‘Flaadens blaa matroser’, men allerede året efter landede hun sin første hovedrolle.

Det skete i filmen ‘Balletten danser’, hvor hun spillede balletdanserinde Else Møller.

Selvom filmen ikke fik den bedste omtale, så endte den alligevel med at få stor betydning for hende.

I filmen spillede hun overfor Ebbe Rode, som hun året efter blev gift med.

Ikke længe efter blev hun dog rost for sin præstation i filmen ‘En ganske almindelig pige’.

Hun er da også at finde øverst på plakaten i ‘Far skal giftes’, hvor hun spiller sammen med Poul Reichhardt.

Populariteten stiger

Faktisk bliver 1940’erne det helt store filmårti for Bodil Kjer.

Hun medvirker således blandt andet i ‘Vi kunde ha’ det saa rart’ (1942) samt komedien ‘En herre i kjole og hvidt’ (1942).

Det er ligeledes også i komediegenren, at vi finder en af hendes bedste præstationer i ‘Hans Onsdags-Veninde’.

Selvom hun ikke brød sig om udtrykket, så blev hun undervejs i sin karriere kaldt en primadonna.

Ifølge kritikeren og forfatteren Morten Piils kan en af årsagerne eksempelvis ses i den periode, hvor hun medvirkede i yderligere tre store film. Således skrev han følgende i bogen ‘Danske filmskuespillere’:

– I Charles Tharnæs’ ujævne komedie ‘To, som elsker hinanden’ (1944) spiller hun en forkælet, men velbegavet godsejerdatter og optræder for første gang som den rendyrkede primadonna, i et rigt udvalg af kjoler kreeret af den fremtrædende modeskaber Holger Blom, der blev en af hendes nære venner og fik stor betydning for hendes karriere, idet han indtil sin død syede alle hendes kostumer.

Hertil fremhæves også Bodils præstationer i filmene ‘Otte Akkorder’ og ‘Elly Petersen’, der også udkom i 1944.

Når vi nu taler om alt fra Bodil Kjer til Poul Reichhardt og 1940’erne, så er det vist også på sin plads, at vi her nævner den elskede klassiker ‘Soldaten og Jenny’.

Bodilprisen

Filmen var en kæmpe succes, hvor instruktøren vandt en Bodilpris for bedste film, ligesom både Poul og Bodil modtog hver en pris for bedste hovedrolle.

Faktisk var Poul og Bodil de første til at modtage prisen, og netop “Bodilprisen” er da også navngivet efter både Bodil Kjer og Bodil Ipsen.

Efter ‘Soldaten og Jenny’ var der en lille pause, og vi skal hen til 1951, før vi finder endnu en ikonisk rolle.

Det er selvfølgelig i ‘Mød mig på Cassiopeia’, hvor hun for sin rolle som musen Polyhymnia atter modtog en Bodilpris.

Særligt huskes også hendes kendingsmelodi ‘Musens sang’.

Man kan dog ikke skrive om Bodil Kjer uden også at nævne hendes teaterkarriere, der i sig selv var legendarisk.

“Dansk teaters førstedame”

Bodil medvirkede i adskillige teaterforestillinger, og i sidste ende fik hun da også tilnavnet “dansk teaters førstedame”.

Det var på baggrund af de mange hovedroller, som hun spillede på Det Ny Teater samt Det Kongelige Teater.

Blandt de største roller kan der eksempelvis nævnes Rosalinde i Shakespeares ‘En Skærsommernatsdrøm’, Maggie i ‘Kat på et varmt bliktag’ og Temple Stevens i ‘Messe for en skøge’.

Sidstnævnte rolle kaldte kritikeren Ole Brandstrup for “Et af de største øjeblikke”.

– Intet mindre end det største kvindespil, der har været at overvære her i staden i de sidste 20 år. Det spil skal man se og huske som et af de største øjeblikke i efterkrigstidens danske teater. Ingen anden dansk scenekunstner kan holde et så forceret nervespil i en så fuldendt skønt behersket balance.

Efter ‘Mød mig på Cassiopeia’ ventede der Bodil Kjer en længere filmpause. Det skulle dog ikke være sidste gang, at hun udmærkede sig her.

I 1976 løb hun med endnu en Bodilpris – denne gang for bedste kvindelige birolle – for sin rolle i filmen ‘Strømer’.

Det var dog ikke kun på film og teater, at man kunne opleve Bodil.

Hun medvirkede også i flere tv-serier såsom ‘Søskende’, ‘Bella’ samt ‘Bryggeren’.

Med andre ord kan man slet ikke fornægte, hvilken betydning Bodil havde for den danske teater- og filmbranche.

Men selvom priserne og de rosende ord regnede ned over hende, så kom hun alligevel med en overraskende udtalelse inden sin død.

Kæmpede med angst

Jobbet som skuespiller var bestemt ikke noget, hun ville anbefale nogen. Blandt andet kaldte hun det et “lortefag” i et interview i forbindelse med sin 80-års fødselsdag, hvortil hun også fortalte, at hun grundet det hårde arbejde ikke kunne “fatte, at hun var blevet så gammel”.

– Jeg har altid haft en stor angst i mig. Og det har jeg stadig. Det kan aldrig blive godt nok, havde hun også udtalt nogle år forinden i forbindelse med sit 60-års jubilæum i 1997.

Selvom hun fandt kærligheden med Ebbe Rode, så varede den ikke ved. De blev skilt, hvorefter hun blev gift med fabrikant Svend Bergsøe.

Dette ægteskabt holdt heller ikke, hvorfor de blev skilt, og hun senere blev gift med Olaf Nordgreen.

Desværre var tredje gang ej heller lykkens gang, og ægteskabet med Olaf endte også i en skilsmisse.

Hun blev til sidst gift med Frits Hinrichsen, der døde i 1982.

Det var ikke kun Bodilprisen, som Bodil Kjer lagde navn til.

“Hun medvirkede” således også i ‘Far til fire’-universet, eller hovedpersonen Lille Per havde selvfølgelig en legetøjselefant, der var opkaldt efter skuespilleren.

Hertil blev hun også nævnt i Osvald Helmuths sang ‘Hundred mand og én bajer’ i de rosende linjer:

– Tænk, om man var McArthur i spidsen for en hær. Nå, ja, eller så for fa’n da gift med Bodil Kjer.

Bodil Kjer døde på ældrecentret Kragholmgaard i Vedbæk d. 1. februar 2003. Hun blev 85 år gammel.

Hvil i fred, Bodil og tak for minderne!

Hvilken film er din favorit? Skriv i kommentarsporet, og del også meget gerne artiklen, så flere kan dele deres favoritminde om Bodil Kjer.