Christian Borregaard har fået ny rolle af rørende årsag

TV-vært Christian Borregaard skal være ambassadør for Organdonationsforeningen, da han har haft organsvigt tæt inde på livet.

Der er landet en stor opgave på ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’-værten Christian Borregaards bord, for han er nemlig blevet ambassadør for Organdonationsforeningen.

Han har haft organsvigt tæt inde på livet, og nu vil han kæmpe for en vigtig sag, hvilket han nu fortæller om i et opslag på Instagram.

Her deler han også, at han er beæret over sin nye rolle, da hans far lever med et transplanteret hjerte.

Familie fejrede “hjertejubilæum”

“Hos os i fam. Borregaard betyder dette budskab uendeligt meget, for min far lever med en andens hjerte, og han overlevede, fordi han fik det”, skriver TV-værten i opslaget.

Se opslaget herunder eller klik her.

Christian Borregaard har tidligere fortalt, at de i familien fejrede “hjertejubilæum” den 1. juni, da det her var 15 år siden, hans far fik sit nye hjerte.

“Det er en meget speciel fornemmelse, som giver de største følelser af ydmyghed men også taknemmelighed på en yderst tragisk baggrund. Jeg ved, min far ofte sender tanker mod donoren og den forskel vedkommende har gjort for min far. Det er den største gave, man kan få, men også den sværeste, skrev TV-værten sidste år på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

Camilla Rubæk fik hård medfart

Christian Borregaard har netop medvirket i en ny sæson af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, der fik en del opmærksomhed fra start omkring blandt andre den nye vært Camilla Rubæk.

Hun fik nemlig noget af en hård medfart på de sociale medier, da nogle af seerne mente, hun var med til at ødelægge det boligprogram, de holdt så meget af.

Både Sara Lygum var ude at forsvare Camilla Rubæk, men også Christian Borregaard meldte sig på banen og skrev, at han var i chok over de grimme beskeder, hun modtog.

“Jeg har med stor forbløffelse og måben fulgt de sociale medier efter premieren på ‘Beliggenhed’ i tirsdags, og jeg må sige, at jeg nærmest er i chok over at bevidne, at voksne mennesker kan finde på at udtrykke sig i den grad sårende og nedladende”, lød det fra Christian Borregaard.

Se opslaget herunder eller klik her.

“Hvorfor er den skriftlige mobning så udbredt? Er det, fordi den er mere uforpligtende? Fordi det aldrig har nogen konsekvens for den, som skriver, idet man jo ikke bevidner reaktionen fra den, man forulemper, når det hele foregår i et kommentarspor?”, lød spørgsmålet dengang fra TV-værten.

Hvor er det bare stort af Christian Borregaard! Vi ønsker ham held og lykke med rollen som ambassadør!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: