Donald Trump er ikke velkommen til Met Gala

Han har deltaget i gallaen og endda friet på vej derhen. Men i år er Donald Trump som siddende præsident ikke velkommen til Met Gala – og det har han ikke været i lang tid.

Hvert år den første mandag i maj samles de største navne inden for mode og Hollywood på den røde løber i New York til Met Gala.

Men på trods af at det er en af verdens mest prestigefyldte begivenheder, mangler en af USA’s mest berømte personer helt på gæstelisten: Præsident Donald Trump.

Derfor må Donald Trump ikke komme til Met Gala

Årsagen er klar. Vogue-chefen Anna Wintour, som styrer gallaen med hård hånd, har selv sagt, at Trump ikke er velkommen.

– Han vil aldrig blive inviteret igen, sagde hun i ‘The Late Late Show’ med James Corden tilbage i 2017, ifølge Daily Mail.

Det var en beslutning, hun traf kort efter, at Trump blev præsident for første gang – og den står ved magt, selv om han nu igen er landets leder.

Donald Trumps historie med Met Gala

Donald Trump har tidligere været stamgæst ved Met Gala. I 1980’erne og 90’erne sås han ofte til begivenheden sammen med sine daværende koner Ivana og Marla Maples. I 2004 friede han til Melania Trump på vej til gallaen, en gestus, der blev et samtaleemne i de amerikanske sladderblade.

Men med tiden ændrede gallaens karakter sig – og det samme gjorde dens politik. Wintour har understreget, at gallaen ikke handler om politik, men om “skønhed, kreativitet og afspejling af historien”. Men i praksis er det tydeligt, at nogle værdier vejer tungere end andre, når gæstelisten skal sammensættes.

Flere af Trumps allierede er også inviteret

Trump er ikke den eneste, der er blevet afvist. Ifølge New York Times er flere af præsidentens kendte allierede også ude af dette års galla. Blandt dem er Elon Musk, som tidligere har været en hyppig gæst, samt Amazons CEO Jeff Bezos og Meta-grundlæggeren Mark Zuckerberg.

Årets tema er også politisk ladet: “Superfine – Tailoring Black Style”, som fokuserer på sorte designere, og hvordan sorte mænd har brugt mode til at udfordre stereotyper. Et tema, der ifølge kulturkritiker Louis Piscano “sender et klart budskab”.

Uanset hvad årsagen er, så er det et faktum, at Donald Trump måske nok er præsident – men han er ikke velkommen til Met Gala.

LÆS MERE:

° Lars Ranthe kritiserer Donald Trump: “Hold nu kæft en idiot”

° Derfor brød Donald Trump Vatikanets regler og bar blåt

 

Læs mere om...