Emil Midé Erichsen er blevet far igen

TV-søfarer Emil Midé Erichsen er meget overraskende blevet far til sit tredje barn, efter han og hustruen har holdt graviditeten hemmelig.

Der er fredag eftermiddag landet noget af en overraskelse fra ‘Kurs mod fjerne’-kyster’-kendissen Emil Midé Erichsen, for han er blevet far igen.

Han og hustruen Louise har offentliggjort den glade nyhed på Instagram, og han bekræfter familieforøgelsen overfor Se og Hør.

Det er en lille dreng, der er kommet til verden, men han har endnu ikke fået sit navn, og dermed er sønnerne Hugo og Rumle blevet storebrødre.

– Nej, det har han ikke endnu. Vi går lige rundt og kigger lidt på ham og ser, hvad han ligner. Vi er meget glade, og alt er godt, og alt er gået godt. Så vi kunne ikke være gladere, siger en begejstret nybagt far til ugebladet.

Babyen er undfanget til havs

De to ældste drenge har taget godt imod den lille ny, efter familien næsten lige er vendt hjem fra deres jordomsejling, hvor den lille baby altså blev lavet undervejs ombord på Havana.

Se opslaget herunder eller klik her.

“Made in Caribbean”, lyder billedteksten til Instagram-opdateringen, der viser babyens lille fod.

Emil Midé Erichsen fandt sammen med Louise Ravn Otte, da han sejlede jorden rundt med sin lillebror Theis, og her kendte de hinanden i forvejen fra gymnasietiden.

Parret blev gift

Heldigvis skulle der ikke megen overtalelse til, før han kunne lokke den smukke kvinde med ombord på Havana som gast, og siden blev de kærester.

Ægteparret blev gift i sommeren 2022 på Københavns Rådhus, og nu er de altså forældre til tre sønner.

Det var i december, at familien afslørede, at de vendte hjem fra deres jordomsejling, efter familien sejlede ud i 2023, men de måtte undervejs vende hjem nogle uger, da Emil Midé Erichsen fik en svær bihulebetændelse.

Hverdagen var savnet

“Det er både vemodigt og spændende – lige præcis som et stort skifte har det med at være. Vi lander i årets mørkeste tid og kan vel dårligt byde os selv en større kontrast. Men vi glæder os til at lune os sammen med vores familier”, skrev søfareren dengang på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

Derefter regnede søfareren og hans familie med at gå i gang med hverdagen i Danmark, hvilket de også havde savnet, og den kom altså også til at byde på en lille ny baby.

Vi ønsker Emil Midé Erichsen og familien stort tillykke med den lille ny!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...