
Den populære influencer og tv-personlighed Frederik Haun blev far får omkring et halv år siden. Nu giver han sine følgere et dybere indblik i, hvordan det er at være far til tvillinger.
I et rørende opslag på Instagram deler han nu både udfordringer og glæder ved at være far til seks måneder gamle Emma og Nora, som han har fået med sin partner Morten Kjeldgaard og en dansk kvinde.
– Det er vildt at have tvillinger, skriver Frederik Haun og beskriver, hvordan livet ændrede sig dramatisk, da pigerne kom til verden.
– Det er som om, verden blev skruet op på fuld volumen. De er to små mennesker med hver deres behov, stemmer og personligheder, skriver han i opslaget.
Opslaget er ledsaget af et smukt billede, hvor han står i naturen ved et smukt kirsebærtræ med begge døtre i armene.
Et øjeblik af ro midt i det, han selv kalder et kaotisk, men vidunderligt familieliv.
Dobbelt af alt
Han sætter ord på, hvordan det at være tvillingeforælder betyder dobbelt af det hele. Både af det gode, men også det dårlige:
– Dobbelt så meget gråd, dobbelt så mange bleskift, dobbelt så mange opvågninger, men også dobbelt så meget kærlighed, smil og kys.
Særligt rørende er hans beskrivelse af, hvordan pigerne begynder at opdage hinanden og verden omkring dem:
– To små sjæle, der allerede har hinanden for livet. Hvor heldige kan de (vi) være, skriver han i opslaget, som han afslutter med en kærlig erklæring:
– Jeg er dybt taknemmelig, og ville ikke bytte det for noget i verden.
Skønne reaktioner
Reaktionerne er strømmet ind i kommentarfeltet, efter han har delt opslaget. Flere fans og følgere sender varme hilsner, hjerter og lykønskninger til den nybagte tvillinge-far.
– Skønt billede. Glade børn, glad far og smukt blomsterne træ, skriver en af hans følgere.
– I gør det mega godt. De piger er heldige, og det er meget tydeligt, at de stortrives, skriver en anden.
Frederik Haun har over 235.000 følgere på Instagram, og næsten 10.000 har ‘liket’ hans seneste opslag, som du kan se lige herunder:
Lang vej til faderskabet
Det har ikke været lige til for parret at få deres meget ønskede piger i armene.
For surrogatmoderskab er ikke lovligt i Danmark, hvilket har betydet, at parret ikke selv kunne henvende sig til en kvinde med det formål.
De var derfor meget overraskede, da en kvinde ved navn Nanna Myssing Brandt, selv henvendte sig til parret på Instagram med et tilbud om at bære deres barn eller børn.
Af gode grunde var de skeptiske til at starte med, da det lød for godt til at være sandt. Men de valgte at stole på Nanna, hvilket har vist sig at være den helt rette beslutning for parret.
Resten er historie, og Frederik Haun og Morten Kjeldgaard kan nu glæde sig over deres liv, der nu er fyldt med dobbelt af alt det gode og måske også det mindre gode.
De har fået hele deres rejse optaget til et tv-program ved navn ‘Far, far og børn’, som kan ses på DR TV.
Det lyder hårdt, men også rigtig skønt. Hjælp ps gerne med at sende parret en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Frederik Haun deler sødt foto: Så store er pigerne blevet
- Frederik Haun og Morten Kjeldgaards rørende ord