Frederik Haun deler sødt foto: Så store er pigerne blevet

Tilbage i september fik kendisparret Frederik Haun og Morten Kjeldsgaard et af deres største ønsker opfyldt.

Frederik Haun og Morten Kjeldsgaard havde længe drømt om at få muligheden for at blive fædre, men da en fremmed kvinde henvendte sig til dem via instagram og tilbød dem at bære deres barn, troede de ikke på det i første omgang.

I sidste ende valgte de at svare kvinden ved navn Nanna Myssing Brandt, som var seriøs omkring sin besked, og resten er historie.

Det viste sig at være en rigtig god beslutning. For den 27. september 2024 fødte hun parrets tvillingdøtre, Nora og Emma.

– Nanna klarede fødslen helt fantastisk, som den powerkvinde hun er, og har det godt. Ord vil aldrig kunne beskrive den taknemmelighed, vi føler for hende. Det skrev Frederik Haun i et opslag på Instagram efter fødslen.

Siden da har parret nydt at være i deres babyboble med alt, hvad der hører til af bleer, sutterflaske og ikke mindst barselsferie. Og når man har det godt, så flyver tiden naturligvis afsted.

Tiden flyver

I et nyt opslag på Instagram deler Frederik Haun, som er kendt fra tv-succesen ‘Den store bagedyst’, et nyt billede af de to piger. For de to tøser er netop fyldt seks måneder.

I opslaget skriver han blandt andet, at han ikke kan tro, at de allerede er blevet så store.

– Vi er så taknemmelig for, at I er landet lige præcis hos os. I gør os bløde om hjertet hver eneste dag. Vi elsker jer uendeligt, skriver han.

Parret har været åbne omkring hele deres proces, og et tv-hold har endda fulgt dem i rejsen til at blive forældre. Det har resulteret i dokumentaren ‘Far, far og børn’, hvor man også møder Nanna Myssing Brandt, der selv i forvejen er mor til to drenge.

På billedet ser man de to piger i et matchende sæt tøj med et lille kort foran dem, der markerer, at de nu har nået endnu et milepæl i deres liv.

Svær kamp

Vejen til forældeskabet har ikke helt været uden bump for parret. For surrogatmoderskab er ikke lovligt i Danmark.

Det betyder, at homoseksuelle mænd oftest har måtte ty til udlandet for at få børn. Kendisfrisøren Dennis Knudsen har eksempelvis fået fire børn med en rugemor fra USA.

At Morten Kjelsgaard og Frederik Haun har en dansk rugemor, der har fået doneret et æg og har båret deres tvillinger, er derfor noget helt særligt.

Nanna Myssing Brandt kalder sig sig for graviditetsvært i programmet, da pigernes biologiske mor er en kvinde fra USA.

På trods af dette, er hun stadig en stor del af pigernes liv og er ikke gået tomhændet efter at have båret kendisparrets børn. For Morten Kjelsgaard og Frederik Haun er blevet tætte venner med Nanna og hendes familie.

Sikke en hjertevarm historie. Stort tillykke med pigernes seks måneders dag.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...