Hans Lindberg sætter ord på fremtiden

Det lader til, at håndboldspilleren Hans Lindberg ikke er helt klar til at sætte et punktum for karrieren.

44 år fylder Hans Lindberg senere i år.

Selvom man rent sportsligt er ved at komme en del op i årene, så er det altså ikke ensbetydende med, at man lægger harpiksen på hylden.

Det lader i hvert fald til, at den danske håndboldspiller er klar på en tur mere i manegen.

Sådan lyder det i en ny udtalelse til B.T.

Tilbage i den bedste liga

Han har haft en helt fantastisk karriere.

Efter en håndfuld år i Danmark blev det tilbage i 00’erne tid for Hans Lindberg til at prøve noget nyt.

Turen gik derfor sydpå til Tyskland, hvor han endte med at blive en sand legende.

Eksempelvis i 2023 blev Hans “Majestæt” indehaveren af en helt vild rekord, da han blev den mest scorende spiller i den tyske Bundesliga.

Efter næsten 20 år var det dog slut, og danskeren vendte sidste år snuden hjemad, hvor han i stedet skulle stå for den sportslige ledelse i barndomsklubben HØJ Elite.

Og det har været et ganske succesfuldt første år.

Tidligere på måneden sikrede holdet således oprykning til den bedste danske håndboldliga.

Der er gode muligheder

Oprindeligt var planen så nu, at Hans skulle mere over i en kontorfunktion i klubben, men det lader til, at han ikke er helt parat til at give slip på kuglen.

Det fortæller han til B.T.

– I bund og grund står der i kontrakten, at jeg glider over i en kontorfunktion – en sportslig ansvarlig-rolle – efter den første sæson. Det skal jo ændres, før jeg eventuelt kan spille videre, og det skal vi finde ud af, hvordan vi gør det og med hvilke betingelser.

Selvom det kræver en ændring i kontrakten, så ser det dog ret lyst ud.

Ifølge mediet beroliger han således de danske fans og fortæller, at der er gode muligheder for at se ham på banen efter sommerferien.

Dermed er der altså udsigt til et vaskeægte comeback i det fineste selskab, hvis Hans Lindberg atter spiller i den bedste række til næste sæson.

Vi håber så meget på at se dig igen, Hans!

LÆS MERE:

° Hans Lindberg er flyttet tilbage til Danmark: Sådan har familien det

° Efter 17 år i Tyskland: Nu har Hans Lindberg og familien taget en stor beslutning

 

Læs mere om...