
Helle Hertz kan godt mærke, at hun nu er 81 år gammel.
Alder er, som man siger, blot et tal.
Mange kan leve efter denne talemåde, men det bliver sværere, når kroppen begynder at sige fra.
Sådan er realiteterne også for 81-årige Helle Hertz, der mærker det på egen krop.
Derfor får hun igen og igen det samme råd, men det er ikke et, hun har tænkt sig at følge, udtaler hun til Hendes Verden.
Særlig sygdom påvirker hende
Helle Hertz kan se tilbage på en ganske, ganske fin karriere som skuespillerinde.
Karrieren begyndte tilbage i 1960’erne, og undervejs har hun markeret sig på flere måder.
Eksempelvis i hørespillet Karlsens Kvarter, der netop i 1960’erne blev en stor succes.
Eller i løbet af hendes mange år på diverse teatre i landet, hvilket flere gange har udmundet sig i en masse ros.
For hele herligheden har Helle modtaget diverse priser, ligesom hun også blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen af 1. grad i år 2000.
Har slået sig flere gange
Senere i år fylder Helle 82, men det er som sådan ikke noget, der går hende på.
Til Hendes Verden udtaler hun, at hun har det helt fint med at blive ældre, da hun hviler meget i sig selv.
Desværre kan hun mærke det på helbredet.
Til magasinet fortæller skuespilleren, at hun lider af grøn stær, hvilket har resulteret i flere fald.
Faktisk så voldsomt, at hun har slået ansigtet flere gange, og hun har endda stadig asfalt siddende i sit øjenbryn.
Derfor er flere også kommet med et særligt råd til hende.
– Alle siger, at jeg bor det forkerte sted her midt i København, fordi der er så mange revner i fortovene og brosten og riste, og det er også rigtigt, men jeg er et bymenneske.
Til Hendes Verden uddyber Helle, at byen har alt det, hun altid har elsket såsom biografer, teater og caféer, og hun nyder stadig at kunne sætte sig på en bænk med en kop kaffe og en cigaret.
Afslutningsvis fortæller Helle, at hun er meget tilfreds med sit liv, som det er lige nu, da hun nyder ikke at arbejde, samt at have en dejlig familie omkring sig.
Vi ønsker dig alt det bedste, Helle.
LÆS MERE:
° Helle Hertz giver status på helbredet
° Helle Hertz står overfor afgørende operation: Kæmper for sit syn