Prinsesse Diana omkom på tragisk vis ved en trafikulykke i Paris i 1997, og fortællingen om hendes sidste timer bringer tårerne frem.
Den sommer havde været ganske magisk for prinsesse Diana. Efter en svær skilsmisse fra Englands kommende konge, daværende prins Charles, i 1996 var det nu tid for hende at nyde livet, tog hul på sit liv udenfor det britiske kongehus og ikke mindst endda opleve at blive forelsket igen.
Verden stod åben for den unge prinsesse Diana. Hun var vellidt af folket, brændte for sit arbejde med velgørenhed, og de svære år som kongelig var nu lagt bag hende.
Den 36-årige prinsesse Diana havde endda mødt en ny flamme i rigmandssønnen Dodi Al-Fayed, og deres spirende romance trak i den grad overskrifter verden over.
Turen gik til Paris
Ikke mindst under hendes ferier i St. Tropez samt et cruise i Middelhavet blev deres nye romance livligt foreviget og vidnede om, at den folkelige prinsesse nu havde fundet en ny vej i livet.
Senere satte de elskende kurs med privatfly fra Sardinien til Paris, hvor de skulle tilbringe dagen og natten, inden turen igen gik til London.
Det skulle senere vise sig at blive et skæbnesvangert visit.
Prinsesse Diana var i tårer
Det var den 30. august 1997, da prinsesse Diana og hendes date ankom til The Ritz i Paris med en hær af paparazzifotografer efter sig. Det var ud på aftenen, og parret havde planer om, at de skulle spise i hotellets restaurant.
Men det lykkedes desværre ikke for prinsesse Diana og Dodi Al-Fayed, da fotograferne blev ved med at forstyrre dem, og prinsesse Diana forlod restauranten med tårer i øjnene for at indtage middagen under mere private former.
Senere mødtes parret helt ekstraordinært med hotellets sikkerhedschef Henri Paul, og de aftalte, at han skulle køre parret hjem til deres lejlighed tæt på hotellet til trods for, at Dodi Al-Fayed egen bodyguard ikke var glad for planen.
Chaufføren satte farten op
Parret sneg sig ud af en bagindgang, og alle fire passagerer i bilen undlod uvist af hvilken grund at tage sele på, da de satte sig ind i bilen. De efterfølgende tre minutter stod i længere tid hen i det uvisse og blev først klarlagt efter en stor indsats fra politiets side.
Kl. 00:21 forlod bilen hotellet med fotograferne lige i hælene, og Henri Paul valgte at køre en omvej hen til parrets lejlighed, der gjorde det muligt for ham at sætte farten op.
Det var også ensbetydende med, at Henri Paul kørte omkring 150 kilometer i timen, da han nærmede sig Pont de l’Alma-tunnellen, hvor han kun måtte køre 50 kilometer i timen.
Bilen roterede 180 grader
På vej ned i tunnellen mistede Henri Paul pludselig kontrollen med bilen og ramte væggen i højre side. Muligvis i et forsøg på at rette bilen svingede han derefter til venstre og ramte direkte ind i en betonpille.
Dette sammenstød var så kraftigt, at bilen roterede 180 grader og blev kastet over mod betonvæggen på modsatte side, og den sorte Mercedes holdt til sidst mod køreretningen med motoren næsten skåret midt over.
En af de første på ulykkesstedet var lægen Frederic Mailliez, der tilfældigvis havde kørt igennem tunnellen i modsatte retning, og han bemærkede som noget af det første hornet i bilen, der var i bund.
Prinsesse Diana var i live
Både chaufføren og Dodi Al-Fayed var afgået ved døden i uheldet, mens hans bodyguard Trevor Rees-Jones havde mistet en større del af kæben og blødte voldsomt.
Men det var kvinden i bilen, som lægens opmærksomhed rettedes mod, for hun var delvist ved bevidsthed og havde ingen synlige skader, men hun sad med ryggen mod forsædet og havde svært ved at trække vejret.
Den kvinde var prinsesse Diana. Og lægen var ved at være vidne til hendes sidste øjeblikke i dette liv.
Indre kvæstelser var svære
Det var lægen Frederic Mailliez overbevisning, at hun havde gode chancer for at overleve, og han sørgede for, at hun fik en iltmaske, mens han forsøgte at berolige hende.
Han vidste slet ikke, at han stod med en britisk prinsesses liv i hænderne, og at hun havde lidt forfærdelige indre kvæstelser under sammenstødet.
Alt imens prinsessen led, havde paparazzzifotograferne travlt med at tage billeder af hende, og der blev senere anholdt flere blandt dem.
Lægerne måtte opgive
Klokken var nu to om natten, og de to overlevende efter bilulykken blev nu sendt til hospitalet, men ambulancen måtte stoppe flere gange undervejs, da prinsesse Diana fik hjertestop og måtte genoplives.
Da hun senere blev scannet på Pitié-Salpêtrière Hospital, opdagede man desværre, at hun havde alvorlige indre kvæstelser, og selv om hun fik indvendig hjertemassage, måtte de til sidst opgive at redde hende.
Klokken fire om morgenen blev prinsesse Diana erklæret død, og hendes to sønner, prins William og prins Harry, fik beskeden, da de vågnede den morgen.
Chaufføren bar skylden
Senere den dag blev prinsesse Dianas kiste fragtet hjem til England svøbt i det kongelige flag. En obduktion viste senere, at chaufføren Henri Paul havde haft en promille på 1,75, da han kørte bilen.
Selv om der efterfølgende var hårde anklager mod den tabloide presse for at være skyld i hendes død, var der ingen fotografer tilstede, da bilen kørte galt. Henri Paul bar derfor alene skylden for, at bilen forulykkede, da han var alkoholpåvirket og kørte for stærkt.
Historien kunne måske have set meget anderledes ud i dag, hvis han ikke havde insisteret på at sørge for at få det celebre par hjem fra Hotel Ritz den augustnat. Men desværre endte den tragisk for både ham selv, Dodi Al-Fayed og folkets prinsesse.
Prinsesse Diana blev senere begravet den 6. september 1997 ved en stor statsbegravelse, der blev sendt over hele verdenen. I dag er hun stedt til hvile ved Spencer-familiens herresæde Althorp.
Prinsesse Diana var i sandhed en stor personlighed – hun er savnet hver dag! Æret være hendes minde!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Særligt billede fortæller sandheden om prinsesse Diana
- Prinsesse Dianas livvagt siger, at tre fejl kostede hende livet