
Komikeren og musikeren Jacob Haugaard har lidt ekstra at smile af for tiden.
Lige om lidt er Jacob Haugaard igen klar til at stige ombord på den grønne karavane, når Grøn ruller afsted igen. Her kommer festivalen forbi otte danske by i juli måned og skaber god stemning til danskerne. Jacob Haugaard er traditionen tro konferencier. Det er et job, han første gang havde i 1987.
Men inden han sørger for god stemning til de mange koncerter, så kan han nyde, at han er blevet hædret med en fin pris.
Denne pris har han fået
Jacob Haugaard har selv delt den fine nyhed. Han er blevet tildelt ‘Årets Røst’ af Jørgen Glidov Fonden. Det er anden gang, at prisen uddeles. Sidste år modtog BS Christiansen den.
– Det er en stor ære, skriver han til opslaget på Facebook.
– “Årets Røst” er et uansøgt hæderslegat, som har til formål at anerkende en persons fortjenester i forhold til at udvise standhaftighed og vedholdenhed i forhold til at bidrage til den offentlige samtale. ”Årets Røst” gives til en person, som udmærker sig ved standhaftig og vedholdende, selv når de kommer ud for en shitstorm eller det ikke er populært. Dette er en fantastisk måde at anerkende og støtte dem, der tør tale deres sandhed, uanset hvad, skriver Amin Jensen på Facebook i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Pæne ord med på vejen
Og der er kærlige ord med på vejen til Jacob Haugaard i forbindelse med uddelingen af prisen.
Her bliver det fremhævet, at han ikke bare en en markant skikkelse i dansk kultur. Han er kendt for frygtløst og ærligt at tale om alle emner. Også de emner der ellers kan være tabubelagte eller kontroversielle.
– Med en karriere, der strækker sig over mere end fem årtier, har han formået at bevare sin originalitet og autenticitet, hvilket har gjort ham til en elsket komiker og en stemme for mange.
– Jacob Haugaard er ikke bange for at tage emner op, der kan vække debat eller provokere, og hans evne til at tale klart og direkte har givet ham en særlig plads i dansk kultur. Hans humor er ofte en blanding af skarp satire og dyb indsigt, hvilket gør, at han formår at få folk til at grine, samtidig med at han får dem til at tænke.
Amin Jensen skriver, at Jacob Haugaard ikke bare bliver fejret som komiker, men for at være en modig og vedholdende stemme.
Hvor er det bare velfortjent, at Jacob Haugaard bliver hyldet! Hvad synes du, at han skal hyldes for? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Ærlige Jacob Haugaard: Derfor går han i farverige jakkesæt
- Ilse Wilmot taler ud om turbulent ægteskab med Jacob Haugaard: Derfor gik jeg fra ham