Jeff Pitzner måtte undvære sin mor: Sådan gik det

I seneste afsnit af ‘Ups, vi er voksne’ blev Jeff Pitzner sat på en stor prøve, da hans mor tog på ferie på 30 dage uden ham for første gang.

I femte og andet sidste afsnit af den nye sæson af  ‘Ups, vi er voksne’ står Jeff Pitzner over for en ny udfordring.

Hans mor, Mitzie, tager på en månedlang velfortjent ferie, og for første gang nogensinde skal Jeff klare hverdagen alene med sin far.

Selvom mor Mitzie ser frem til at nyde lidt frihed og tid for sig selv, er Jeff mindre begejstret for situationen. I programmet sætter han ord på sine følelser:


– Jeg kan godt undvære dig. Men det er svært for mig at være alene. Hvis jeg bliver ked af det, jamen, så kigger jeg på dit billede, siger han og viser et billede af sin mor fra hendes unge dage.

I et nyt interview med Newsner Danmark fortæller Mitzie om, hvordan rejsen gik, og hvordan Jeff klarede det.

For Mitzie selv har det i hvert fald været skønt:


– Det var det der med at komme et sted hen og holde fri uden at skulle tage stilling til noget, uden at hente og bringe, fortæller hun til Newsner Danmark.

Mitzie var blandt andet sprogferie i Sydfrankrig.

Gik bedre end forventet

Jeff havde dog lidt svært ved helt at forstå, hvor længe hans mor egentlig skulle være væk.


-Men han forstod godt, at det ikke bare var to dage, siger Mitzie med et smil.

Trods bekymringerne gik dagene bedre end ventet. Jeff ringede ikke så meget, som Mitzie havde frygtet, og han accepterede, at hun var langt væk og måske ikke altid kunne tage telefonen.

Mitzie havde da også sørget for en lang liste, som Jeffs far måtte studere nøje og følge punkt til prikke.

Selvom det hele i sidste ende gik godt, er én ting stadig helt sikkert for Jeff:

– Han har sagt, det synes han ikke, jeg skal gøre igen, fortæller Mitzie.

Alligevel ser det ikke ud til, at det er sidste gang, hun har planer om en lang rejse.

Skal du rejse igen?

-Jeg synes, det var skønt for os begge, slutter hun med et grin.

I er super seje og fantastiske alle sammen. Hvad synes du om ‘Ups, vi er voksne’? Del gerne din mening med i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...