
John Travolta har delt et hjerteskærende billede og mindes sin afdøde søn, Jett.
Vi kender rækkefølgen.
Selvom man vokser op og frygter det tidspunkt, man skal tage afsked med sine forældre, så ved man desværre, at dagen kommer.
Med andre ord strider det mod naturen, at det er en forælder, der skal tage afsked med sit barn.
Og det er derfor også noget, man aldrig kommer sig over.
Desværre indtræffer tragedien, og den diskriminerer ikke mellem rige og fattige eller kendte og helt almindelige borgere.
I 2009 var det således John Travolta, der måtte tage afsked med sin elskede søn, Jett.
Døde under en ferie
I 1991 giftede John sig med skuespilleren Kelly Preston, som han havde mødt nogle år forinden i forbindelse med filmen ‘The Experts’.
Sammen fik de tre børn, Jett, Ella Bleu og Benjamin.
Jett fik som barn diagnosen Kawasaki syndrom, der er en febersygdom, der kan påvirke kranspulsårerne ved hjertet.
Hertil havde Jett også autisme og havde en historik med anfald.
I 2009 var familien på ferie på Bahamas, og det var her, at den 16-årige Jett gik bort.
Man fastslog efterfølgende, at det netop var et anfald, der var årsag til sønnens alt for tidlige død.
“Elsker dig for evigt!”
Forleden ville have været Jetts 33-års fødselsdag, og i den anledning har skuespilleren valgt at hylde sønnen.
Det gør han med et kærligt billede, der samtidig også er yderst hjerteskærende, hvortil han også har tilknyttet følgende tekst:
– Tillykke med fødselsdagen, Jett – jeg savner dig så meget!
Elsker dig for evigt!
En ulykke kommer dog sjældent alene, som man siger, og 11 år efter sønnens død ramte en tragedie familien igen.
Her gik Jetts mor Kelly Preston bort to år efter, hun var blevet diagnosticeret med brystkræft.
Kelly blev 57 år gammel.
Vi sender de varmeste tanker til John og familien i disse svære dage.
Du kan se skuespillerens opslag herunder eller HER.
LÆS MERE:
° John Travolta brød sammen på scenen i nat: Her er den hjerteskærende årsag
° Efter sin kones død fokuserer John Travolta på at være den bedste far, han kan være