
Forfatteren Jussi Adler-Olsen er ramt af uhelbredelig kræft, og han indrømmer, at han lige nu lever fra dag til dag.
Det er en svær tid for den 74-årige krimiforfatter Jussi Adler-Olsen, der lige nu er aktuel med sin nye bog ‘Døde sjæle synger ikke’, mens han kæmper med uhelbredelig kræft.
Til trods for sygdommen valgte han dog alligevel i weekenden at stille op til Krimimessen i Fængslet i Horsens, hvor han signerede bøger.
Han er dog mærket af sin knoglemarvskræft, og derfor ville forfatteren heller ikke kysse eller kramme nogen, da han ikke kan tåle at blive smittet med virus.
– Jeg er jo tynd som en asparges, og jeg lever fra dag til dag, siger han til Her & Nu.
Kræftsygdom er hård
Sidste år var Jussi Adler-Olsen indlagt i mange måneder med smerter, hvor han fik både kemoterapi og morfin, og han havde tabt sig 20 kilo, da han blev udskrevet.
Forfatteren har desuden netop stillet op i Aftenshowet, hvor han talte åbent om, hvordan det er at leve med en uhelbredelig kræftsygdom og ikke at kunne se sine børnebørn vokse op.
– Uhelbredeligt sød, uhelbredeligt charmerende, ja det er fint, men uhelbredeligt syg. Det er noget andet. Det var hårdt. Snydt af skæbnen? Ja, det kunne der godt stå i min biografi, sagde Jussi Adler-Olsen ærligt i interviewet.
Kræften kan mærkes
Det var nemlig forfatterens plan at drosle ned og sige farvel til ‘Afdeling Q’, så han kunne få mere tid med hustruen Hanne, deres søn og to børnebørn.
Den nye bog er skrevet af de to journalister Line Holm og Stine Bolther i samarbejde med Jussi Adler-Olsen, men forfatteren har godt kunne mærke sin kræftsygdom, mens han har arbejdet med at promovere krimien.
Med egne ord har han signeret bøger med de to “dejlige kvinder”, mens han brækkede sig i en pose ved siden af, men der er dog allerede planlagt endnu en bog.
– Men jeg hænger jo på den. Altså jeg kommer til at dø af den her sygdom, har han tidligere udtalt til Politiken, og han har også sagt, at han ikke kan modtage ekstra kemoterapi, da han er fyldt 70 år.
Navnet vil stå der
Det er ingen hemmelighed, at forfatteren har tjent gode penge på sine bøger, mens han har været rask, men selv om økonomien er sikret, har han følt, det er nødvendigt, han fortsætter med at indsatsen i forhold til at udgive flere bøger.
Derfor vil Jussi Adler-Olsens navn også stå på kommende bøger selv, når han ikke er her mere.
Varme tanker til Jussi Adler-Olsen i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!