Kommentar: Kongehusets krudtugle fylder 18 år

Prinsesse Isabella fylder 18 år den 21. april, og det er en særlig viljefast karakter i kongehuset, der nu træder ind i de voksnes rækker.

Den 21. april er en ganske særlig dag for den kongelige familie, for her fylder kongeparrets ældste datter, prinsesse Isabella, 18 år.

Som det også var tilfældet med hendes storebror kronprins Christians fejring af 18-års dagen, så bliver der tale om en folkelig fejring, der både bliver markeret i Aarhus den 11. april og i København den 15. april.

Her er den danske ungdom inviteret ind, når prinsessen bliver hyldet, ligesom det var tilfældet med den store fest, der blev holdt for kronprinsen på Christiansborg Slot i 2023.

Prinsesse Isabella er relaterbar

Den folkelige fejring af de unge kongelige har bestemt givet pote hos befolkningen, hvor det har givet en positiv genklang at give ungdommen mulighed for at komme helt tæt på.

Derfor er det næsten givet, at den fejring, der nu er inviteret til nok skal blive en kæmpe succes – ikke mindst i kraft af den relaterbare unge prinsesse, der bliver fejret.

For prinsesse Isabella har om nogen af kongeparrets børn gjort sig bemærket i befolkningen med sin personlighed – ikke mindst, da hendes storebror kronprins Christian blev konfirmeret tilbage i 2021.

Prinsesse Isabella svarede igen

Her vakte den unge prinsesse nemlig noget opsigt, da hun endte med at svare sin mor ret så kraftigt igen. Kommandovejen i den kongelige familie krævede nemlig pludselig, at hun ikke kunne forlade den fælles fotografering, som hun ellers havde troet.

– Sagde du ikke, at jeg skulle gå med farmor? Altså er du helt væk?, lød kommentaren til Danmarks på det tidspunkt kommende dronning, mens pressen fik det hele på video.

Ja, altså: Tonen blandt forældre og teenagere kan selv i de kongelige familier tydeligvis været frisk og umiddelbar. Men måske ikke lige det heldigste tidspunkt, at prinsesse Isabella slap tøjlerne løs.

Prinsesse Isabella er krudtugle

Klippet med den rapmundede prinsesse gik hurtigt viralt i hele Danmark, og visse af de kongelige eksperter mente, at prinsessen gjorde klogt i lige at rette en smule mere ind.

Dog virkede det til, at de fleste danskere havde den holdning, at der var tale om en lidt morsom episode – at der blev vist en menneskelig side af den kongelige familie, der ikke var set før.

Lige fra starten har prinsesse Isabella markeret sig som en lidt af krudtugle blandt kongeparrets fire børn, og hun har også hele vejen igennem virket til at trivedes i det stærke rampelys, som konstant følger hende og hendes familie.

Vejen er åben

Med de 18 år ligger verden også åben for den unge prinsesse, for hun kommer nok højst sandsynligt til at skulle tjene sine egne penge, når hun slipper den kongelige rede, og så er det jo en god egenskab, at hun vist, hun er en selvstændig kvinde.

Med afsæt i andre af de kongelige børns eksempler, så ligger vejen tilsyneladende åben, hvad end hun kunne drømme om at blive model, skuespiller eller noget helt tredje.

I hvert fald har hendes lillesøster prinsesse Josephine netop markeret sig ved at medvirke i julekalenderen ‘Tidsrejsen 2’ og har dermed vist, at man sagtens kan gå sine egne vegne, selv om ens forældre er konge og dronning.

Prinsesse Isabella træder frem

Som 18-årig træder de kongelige ud på en hel anden scene end tidligere – og kronprins Christian valgte da også at give et særligt indblik i sit liv, da han medvirkede i dokumentaren ‘Prins Christian – en kongelig rejse’.

Når kongefamilien er private, lyder prinsessen tilnavnet “Bella”, og det bliver spændende at se, om danskerne også kan få lov at komme på fornavn med hende.

Nu skal vi til at lære den voksne side af prinsesse Isabella at kende, og hun bliver uden tvivl en spændende personlighed at følge, når hun træder ind som ung kongelig i en moderne tid.

Hun kommer i hvert fald til at få en helt særlig fødselsdag, hvor alle danskerne er inviteret og er med til at fejre den første prinsesse, der blev født ind i det danske kongehus siden dronning Anne-Marie tilbage i 1946.

Vi synes, at prinsesse Isabella er en helt særlig kongelig – vi håber, at hun får en fantastisk fejring!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: