Mai Manniche løj om ny mand i hendes liv

Smykkedesigneren har netop fortalt, at hun ser en ny fyr, men det ser ud til at være en løgn i forsøget på at gøre en anden mand jaloux.

Det er slet ikke til at følge med i smykkedesigneren Mai Manniches kærlighedsliv, for først var han der, og så var han der ikke – den nye mand i hendes liv.

Men nu viser sandheden altså at være en ganske anden, efter den skandaleombruste smykkedesigner i sidste uge kunne fortælle Newsner Danmark, at hendes hjerte bankede ekstra stærkt for tiden.

Hun havde nemlig mødt en amerikansk mand, og derfor så hun frem til at tilbringe endnu mere tid i USA i forbindelse med sin forretning JewelsCPH.

– Det går rigtigt godt. Nu er jeg faktisk på vej til Texas og Vegas, så der sker nogle ting. Der sker mange sjove ting derovre, så jeg tager afsted næste lørdag. Det er faktisk en af grundene til, at jeg skal til USA, så der sker noget, afslørede hun.

Manden var en løgn

Den smukke historie punkterer Mai Manniche nu selv, for hun har netop publiceret et opslag på Instagram, der fortæller den virkelige sandhed.

“Kærlighed. Jeg løj. Undskyld. Jeg skrev sidste uge, at jeg havde en mand i mit liv. Det var ikke rigtigt. Jeg skrev det i et forsøg på at få opmærksomhed fra en mand, der ghostede mig. En mand, der selv havde kontaktet mig – og på kort tid var vi blevet meget tætte”, skriver Mai Manniche.

Det var første gang efter ekskæresten Nicolai Peitersen, der som bekendt også var kærester med grevinde Alexandra samtidig, at smykkedesigneren igen var begyndt at tro på kærligheden.

Manden er uinteressant

Dog ignorerede den nye mand hende pludseligt, og her skriver Mai Manniche, at enhver kvinde ved, at det er den værste følelse, fordi der hverken er svar eller en forklaring.

“I vildrede skrev jeg mit opslag – i et forsøg på at få hans opmærksomhed. Kom han tilbage? Virkede det? Ja. Men nu kommer så det mest vilde. Jeg er ikke længere interesseret. En mand, der ghoster – og tydeligvis kun vil jagten, det er ikke noget for mig”, skriver Mai Manniche.

Samtidig vedkender smykkedesigneren, at afvisningen gør ondt, men at hendes historie næppe er unik, og at hun håber, hun er tilgivet og takker desuden for, at hun har fået lov at dele sin sårbarhed.

Mai Manniche har før efterlyst kærligheden via de sociale medier, og det ser altså ud til, at hun må gøre endnu et forsøg for at finde prinsen på den hvide hest.

Hvor er det bare trist for Mai – vi håber, at kærligheden snart finder vej til hende!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...