Michael Bolton bryder tavsheden om kræftdiagnose

Den legendariske sanger Michael Bolton har været igennem et forfærdeligt forløb.

Der er få, der kan prale af at have opnået det, som Michael Bolton har opnået.

Den 72-årige musiker begyndte karrieren med at udgive hård rock og heavy metal med bandet Blackjack.

Der var endda et tidspunkt, hvor legenden varmede op for selveste Ozzy Osbourne.

I slut 80’erne overraskede Bolton dog alle, da han fuldstændig skiftede spor.

Nu skulle han i stedet lave popmusik, og det skulle vise sig at være en klog beslutning.

Musikeren opnåede sin største succes nogensinde, der blandt andet bød på prestigefyldte priser såsom flere Grammys.

Af store hits kan eksempelvis nævnes ‘How Am I Supposed To Live Without You’ og ‘When a Man Loves a Woman’.

Trods alderen har Michael Bolton fortsat med at udgive musik, ligesom han også har medvirket i flere tv-programmer heriblandt American Song Contest, der var inspireret af Det Europæiske Melodi Grand Prix.

Desværre kunne sangeren så i 2024 dele en forfærdelig nyhed.

Ramt af kræft i hjernen

Få dage inde i det nye år afslørede Bolton, at man havde fundet en tumor i hans hjerne, og at han havde været nødsaget til at blive opereret og derfor måtte aflyse sin turné.

– Takket være mit utrolige lægeteam var operationen en succes. Jeg er nu ved at komme mig derhjemme og er omgivet af min families enorme kærlighed og støtte, skrev han dengang.

Michael Bolton fortalte dog ikke, om tumoren var ondartet, eller hvorfor han var blevet hasteopereret, men nu står det klart, at der var tale om kræft.

I et interview med People fortæller sangeren, at han var blevet diagnosticeret med Glioblastom.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er Glioblastom den hyppigste hjernetumor, der rammer 300 danskere om året.

People skriver, at Bolton gennemgik en nummer to operation i hjernen i januar 2024 grundet en infektion, og han var først færdig med stråle- og kemobehandling i oktober.

Han modtager fortsat en MR-scanning hver anden måned. Den seneste fik han i begyndelsen af april, og den så heldigvis ud, som den skulle.

Årsagen til de mange scanninger skyldes, at risikoen for tilbagefald er på hele 90 % for denne kræfttype.

Til mediet fortæller Bolton, at behandlingerne har påvirket både hans korttidshukommelse, tale og mobilitet.

Han har dog ingen planer om at give op.

– At bukke under for udfordringen er ikke en mulighed. Man bliver virkelig hurtigt trukket ind i en duel. Det er vel sådan, man finder ud af, hvad man er lavet af, udtaler han til People om den hårde kamp.

Hertil fortæller musikeren, at hele forløbet har givet ham en anden form for værdsættelse af livet.

– Jeg har generelt lettere ved at finde tryghed. (Hele oplevelsen, red.) giver mig en øget følelse af påskønnelse. Det er utænkeligt, at det skulle være i orden ikke at få det bedste ud af sit liv,”… “Jeg tror, vi udvikler evner og problemhåndtering, og vi lærer at få det bedste ud af en dårlig situation. Du er nødt til at være en cheerleader for dig selv.”

Vi ønsker Michael Bolton alt det bedste!

LÆS MERE:

° Jussi Adler-Olsen taler ud om svær kræftsygdom

° Gary Sinise afslører hjerteskærende historie efter sønnens død

 

Læs mere om...