
Skuespiller Neel Rønholt spiller Karen Seebach i den nye film ‘Under stjernerne på himlen’, og det har været en meget stor oplevelse.
Det har bestemt vakt begejstring hos danskerne, at de lige nu kan opleve historien om Tommy Seebachs farverige liv i filmen ‘Under stjernerne på himlen’.
Her er det den 40-årige skuespiller Neel Rønholt, der spiller rollen som Karen Seebach, der i mange år var gift med Tommy Seebach og mor til hans tre børn.
Lige nu slapper skuespilleren lidt af efter det store filmarbejde, men hun understreger, at det har været en stor oplevelse at få lov at medvirke.
– Helt fantastisk! Stor, stor oplevelse. Jeg er virkelig, virkelig glad for processen og resultatet. Det er en af de roller, som jeg tror virkelig kommer til at betyde noget for mig i lang tid, siger hun til Newsner Danmark.
Neel Rønholt er overvældet
Hvordan forbereder man sig på sådan en rolle?
– Jeg har snakket med Karen, som har været rigtig generøs, og det har jo været en kæmpe gave at kunne gøre det, så det har betydet rigtigt meget, understreger Neel Rønholt.
Hvordan synes du reaktionerne har været på filmen?
– Jeg vil sige, jeg synes, den har været god. Jeg bliver bombarderet hver dag med beskeder på Instagram fra folk, der skriver til mig hvor stor en oplevelse, det har været og hvor rørte, de har været, afslører skuespilleren.
Skuespilleren fortæller videre, at det betyder virkelig meget for hende, da det jo er publikum, de har lavet filmen for. Derfor er det også dejligt for hende at mærke, at folk der ude har taget godt imod ‘Under stjernerne på himlen’.
Neel Rønholt fik åbenbaring
Neel Rønholt har også tidligere fortalt, at hun godt kan se, hvorfor hun er blevet valgt til rollen, da hun med sit yndige udseende har store ligheder med Grand Prix-stjernens ekskone.
– Det var helt fantastisk at gå ind i Tommys historie. Nu hører jeg Tommys musik på en helt anden måde. Og det tror jeg også, publikum kommer til, når de ser filmen, har hun tidligere udtalt til Her & Nu.
Samtidig har skuespilleren også vedkendt, at hun godt kan se, at hun ligner Karen Seebach, og samtidig fik Neel Rønholt også lavet hår til rollen, hvilket virkelig var med til at understrege forvandlingen.
Vi synes, at Neel Rønholt er så fantastisk i ‘Under stjernerne på himlen’ – virkelig en magisk film!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Spottede du det? Neel Rønholts kendte mand er med i ‘Sygeplejeskolen’
- Neel Rønholt skal spille sammen med to særlige personer i næste sæson af ‘Sygeplejeskolen’