
Nikolaj Hübbe er nu fortid hos Det Kongelige Teater, efter han var sygemeldt i fem måneder, og han erkender nu, at årsagen var, at han var vred.
Den sidste tid som balletmester på Det Kongelige Teater var tumultarisk for den tidligere ‘Vild med dans’-dommer Nikolaj Hübbe, der endte med at trække sig helt i efteråret 2024.
Forud havde han haft en fem måneder lang sygemelding, men dengang blev det ikke nærmere præciseret, hvad balletmesteren egentlig fejlede.
Nikolaj Hübbe blev sygemeldt i juni 2024, efter der havde været en række historier om dårligt arbejdsmiljø på Det Kongelige Teaters Balletskole, og var det indtil 31. oktober.
Nikolaj Hübbe var vred
“Der foreligger en lægeerklæring, og derudover har vi ingen kommentarer, da der er tale om en personalesag,” skrev Det Kongelige Teater dengang.
Nu taler den tidligere balletmester ærligt ud om forløbet i portrætprogrammet ‘Et kapitel for sig’ på Radio 4 og erkender, at det var hans oprørte følelser, der lå til grund for sygemeldingen.
– Øh, vrede. Den virus, der hedder vrede. Og indignation. Jeg var godt sur i skralden. Altså betændt vred, lyder forklaringen.
Sygemelding var hans egen idé
Radio 4 har efterfølgende foretaget en aktindsigt på sagen, der viser, at den tidligere balletmester fik udbetalt løn under hele sin sygemelding og dermed fik 516.104 kr. undervejs, der altså hovedsagligt er taget fra statskassen.
Men i selve interviewet med Radio 4 har Nikolaj Hübbe dog selv lidt svært ved at redegøre for de nærmere detaljer omkring sygemeldingen men siger blot, at det var hans egen idé at blive det.
Samtidig bliver den tidligere balletmester spurgt, om ledelsen hos Det Kongelige Teater rent faktisk vidste, at han ikke var syg, men her svarer den tidligere balletmester, at det er han ikke klar over, men at han blot har sagt, han var sygemeldt.
Fratrædelsesaftale var lukrativ
Nikolaj Hübbe bliver også spurgt, om ledelsen vidste, at han var sygemeldt med “vrede”, hvortil han svarer, at “det kan da godt være”.
Den tidligere balletmester valgte efter sin sygemelding at fratræde sin stilling på Det Kongelige Teater og med denne aftale fulgte der løn indtil juli 2025, hvilket altså vil sige, han fik en million ekstra oveni hatten.
Radio 4 har siden spurgt Det Kongelige Teater, om ledelsen var klar over, at Nikolaj Hübbe ikke var rigtig syg, selv om lægeerklæringen viste det, og om de derfor vil kræve hans løn indbetalt igen, men det har de ikke ønsket at svare på.
En ærlig udmelding fra Nikolaj Hübbe – hvad tænker du om den sag?
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Nikolaj Hübbe stopper før tid på Det Kongelige Teater
- Nu forklarer TV 2: Derfor er Nikolaj Hübbe ikke med i ‘Vild med dans’