
Skuespilleren Kjeld Nørgaard døde i marts, og i dag bliver han så bisat fra Frederiksberg Kirke, hvor der bliver sagt et sidste farvel.
Det bliver i dag tid til et sidste farvel med skuespilleren Kjeld Nørgaard, der bliver bisat fra Frederiksberg Kirke, hvor familie og venner vil være tilstede fra kl. 12:30.
Selve højtideligheden starter kl. 13, hvor der bliver taget en sidste afsked med Kjeld Nørgaard, der døde i en alder af 86 år den 26. marts.
Skuespilleren var især kendt for at have lagt stemme til frøen Kaj fra børneprogrammet Kaj og Andrea, og han var også en af de kreative kræfter bag programmet i selskab med instruktør Katrine Hauch-Fausbøll.
Kjeld Nørgaard gjorde oprør
Desuden har han også spillet med i ‘En by i provinsen’, ‘Taxa’, ‘Strisser på Samsø’, ‘Rejseholdet’, ‘Krøniken’ og ‘Forbrydelsen’.
Skuespilleren står desuden på rollelisten i over 100 film og tv-serier – heriblandt Thorsen i ‘Jesus og Josefine’ – men det var altså især Kaj og Andrea, han blev kendt for tilbage i 1971.
Børneprogrammet var tænkt som et lille oprør mod den overpædagogiske og “kedelige” indflydelse fra “de lilla bleer” på Danmarks Radio.
Skuespillerens far døde
Det startede egentlig ud med kun at være papegøjen Andrea, men efter få afsnit fik hun en legekammerat, og det blev altså frøen Kaj gennem 83 afsnit.
Kjeld Nørgaard mistede sin far, da han var tre år gammel, og han tænkte oprindeligt, at han ville læse til ingeniør, da det var den vej, hans far havde valgt.
Skuespilleren var gift med Ulla Steen, der var jordemor. De blev gift i 1987 og boede sammen på Frederiksberg indtil hendes død i 2021.
Fire børn efterlades
Før dette ægteskab var Kjeld Nørgaard gift med skuespiller Lene Tiemroth og senere sminkør Grethe Josephsen.
Skuespilleren efterlader sig fire voksne børn, to sønner fra sine første ægteskaber og to bonusbørn fra Ulla Steens tidligere forhold med skuespiller Preben Kaas.
Desuden havde Kjeld Nørgaard også tre børnebørn. I et interview med Berlingske fra 2023 fortalte han avisen, at han “rent helbredsmæssigt skranter lidt”, men at han ellers er “fyldt med livsmod”.
Skuespilleren var stolt
Her fortalte han også, at hans yndlingssang er “Kaj-sangen”, og han udtrykte også sin taknemmelighed for at have givet frøen en stemme.
– Jeg er vidunderligt glad for, at jeg har fået lov til at lave noget, der har været så populært. Og som har holdt i så lang tid. Vi har jo holdt 50-års jubilæum, for fanden, sagde skuespilleren ærligt.
Tusind tak for alle minderne, Kjeld Nørgaard – hvil i fred!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!