’Nybyggerne’ Matias og Ramus deler stor nyhed

Selvom Matias og Rasmus ikke løb med sejren i TV 2-programmet ’Nybyggerne’, ser det nu ud til, at de alligevel får fingrene i det hus, de selv har været med til at knokle for at bygge, male og indrette.

I et nyt interview med Newsner Danmark fortæller ‘Nybyggerne’-parret, at de er i gang med at købe huset, og hvis alt går efter planen, står de med nøglerne i hånden inden for to uger.

-Vi er i proces med at købe huset. Der følger alting med. Hvis det falder på plads, så får vi alle ting med, der var i huset. Men der er stadig bank og advokat, som skal på plads, siger Rasmus Cederdorff.

Parret fik først muligheden for at købe huset, da de skulle flytte ud, og siden er det gået stærkt.

-Vi vidste ikke, om vi overhovedet måtte købe huset. Så vi fik det først tilbudt at købe det i fredags, fortæller Matias Vase.

De har nu lavet en aftale med ejendomsmægleren og fået accept på en købspris på 1,8 millioner kroner.

“Helt perfekt”

Huset, som er 115 kvadratmeter, kommer også til at rumme Rasmus’ to døtre på deltid, og det glæder parret sig til.

-Jeg føler, at det er helt perfekt. Men vi bor også på 75 kvadratmeter kun nu. Så for os er det mega meget plads, siger Rasmus.

Det er dog ikke alt, der skal stå urørt, når og hvis de forhåbentligt flytter ind.

Som fans af programmet måske kan huske, så var noget af et syn, der mødte dommerne, da de trådte ind i parrets badeværelse, der mildest talt lignede et blodbad fra en gyserfilm.

-Badeværelset er helt sikkert det første. Men derudover er det klikgulv i de to første rum, så vi kommer til at hive op. Der er lidt finish, som skal laves, fortæller han.

Matias tilføjer:
– Det bliver fedt det der med at rent faktisk have tid til at gøre det ordentligt.

Maise og Simon vandt

Det var det unge par Maise og Simon, der vandt årets ‘Nybyggerne’ og dertil deres drømmehjem til en værdi af 2,5 millioner kroner.

Newsner Danmark talte for nyligt med dem, og de kunne meddele, at de endnu ikke er flyttet, da de også står over for en masse papirarbejde og bankaftaler.

– Vi må ikke være i huset, før der er styr på papirerne. Så nu skal vi have styr på bank, skat, og huset skal vurderes. Så regner man skatten ud fra det. Det er lidt træls, at man ikke bare kan få lov til at vinde et hus i Danmark, men sådan er det jo nu, lød det fra Maise.

Men når parret på et tidspunkt flytter ind, så er der altså gode chancer for, at de kommer til at få Matias og Rasmus som kendte ansigter og gode naboer på vejen.

Hvad tænker du om årets ‘Nybyggerne’-program? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...