
Skuespilleren Peter Mygind mistede i starten af året sin mor Jytte Abildstrøm, og siden hun døde er han blev overvældet af de mange, som har sat pris på hende.
Den 61-årige skuespiller Peter Mygind mistede den 2. januar sin mor Jytte Abildstrøm efter længere tids sygdom, og lige nu er han ved at lære at leve med sorgen.
Men selvom det er en tung tid, så er der også et lyspunkt, for ‘Sommerdahl’-stjernen er blevet mødt med mange positive tilkendegivelser fra folk, som hun har gjort et indtryk på.
Skuespilleren slår fast, at han er taknemmelig over al den kærlighed, han får, og at han mærker den kærlighed, som hans mor har givet og fået.
– Jeg bliver hele tiden bombarderet med mennesker, der elskede min mor, og som står og holder i mig, når jeg møder dem i metroen og andre steder. De kan slet ikke slippe mig, siger Peter Mygind til BILLED-BLADET.
Peter Mygind er tæt med bror
Lige nu er Peter Mygind aktuel i krimiserien ‘Sommerdahl’ på TV 2 Charlie, hvor han har spillet med igennem seks sæsoner, og samtidig har hans mors død bragt ham og broren Lars Mygind tættere sammen.
– Det gør man. Det gør man helt automatisk – vi snakker sammen hele tiden. Fordi der er hele tiden ting. Så er der noget, jeg tager mig af, og så er der noget, Lars tager sig af. Så vi skiftes lidt, har Peter Mygind udtalt til Se og Hør.
Dermed skiftes de to brødre til at bære arbejdsbyrden, og det er vigtigt, at de begge er i sync, når deres mors sidste jordiske ting skal tages stilling til for eftertiden.
Sorgen er voldsom
Det er ting som at tage stilling til sten til gravstedet, og hvornår urnen skal sættes ned, at brødrene har taget sig af, og skuespilleren understreger, at det er både smukt og følsomt.
Skuespilleren fortæller ligeledes, at sorgen nogle gange giver sig udtryk meget voldsomt, men han er samtidig glad for, at det nu er planen, hun skal mindes på Frederiksberg i København.
Peter Mygind glæder sig over, at der sandsynligvis om nogle år vil være en buste af Jytte Abildstrøm eller være en plads i hendes navn, hvor der er mulighed for at sidde og tænke på “min skønne mor”, som han siger.
Jytte Abildstrøm troede på tro, håb og kærlighed, og at det er vigtigt at passe på naturen og hinanden, hvilket også er Peter Myginds filosofi.
Hvor er det bare smukke ord fra Peter Mygind!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Derfor havde Jytte Abildstrøm det svært med ‘Sommerdahl’
° Peter Mygind er tæt på at bryde sammen efter mors død