Sandheden bag elsket James Bond-film med Pierce Brosnan

Alt er ikke så glamourøst, som det ser ud, afslører en skuespiller om sin tid med Pierce Brosnan.

Hollywood og James Bond.

Det bliver bare ikke mere eksklusivt, eller gør det?

En hel del derude vil nærmest give deres højre arm for at få lov til at medvirke i en Hollywood-film.

Når man siger James Bond vil de fleste nok tænke på en attraktiv mand i stilfuldt jakkesæt, der gerne nyder en Martini “shaken not stirred”.

Og så må man selvfølgelig ikke glemme hans lækre Aston Martin.

Selvom det er nemt at blive forblændet af ovenstående, så lader det dog til, at sandheden er en helt anden bag kameraet.

Faktisk, så lugter den en hel del mere af fisk og sved.

Det afslører skuespilleren Lizzie Cundy i et interview med Daily Mail.

Det var et helvede

Hvis navnet ikke siger dig så meget, så er det også helt i orden.

Lizzie er en engelsk tv-personlighed, der endte med at få en rolle i den populære James Bond-film ‘GoldenEye’.

I filmen spillede Famke Janssen den klassiske “Bond Girl”, men det var Lizzie, der skulle agere hendes stunt double.

Blandt andet byder filmen også på en lidt mere afklædt scene, og dermed fik Lizzie mulighed for alligevel at komme tæt på Pierce Brosnan samt dennes egen stunt double.

Og denne oplevelse kalder hun nu et “helvede”.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Frygtede hårboller

I filmen er Pierce Brosnan kun iført et håndklæde, og til mediet fortæller Lizzie, at skuespilleren var den “mest behårede mand”, hun nogensinde havde set, og hun jokede blandt andet med, at hun ville få hårboller.

– Han var en dejlig fyr, så sjov, og vi kom godt ud af det med hinanden, men han var så behåret, som en odder.

Som stunt double er man dog ikke altid foran kameraet, og det resulterede ifølge Lizzie i, at hun skulle tilbringe meget af tiden i en trailer, der stank af fisk.

Det var dog ikke værre end, at hun også skulle vente en del sammen med Pierce Brosnans stunt double, der ikke duftede særlig godt.

– Jeg var nødt til at øve mig sammen med en ildelugtende mand, som havde kropslugt, det var forfærdeligt. Det var ikke glamourøst, det var ikke godt betalt.

Selvom ‘GoldenEye’ havde et budget på 60 millioner dollars svarende til lidt over 400 millioner kroner, så blev Lizzie bestemt ikke rig ved at være med.

Ifølge hende modtog hun nemlig kun 250 pund, hvilket svarer i dag til lidt over 2100 kroner.

– Det lyder glamourøst, men der var masser af ventetid, og film er ikke altid det bedste, man kan forestille sig.

LÆS MERE:

° Efter 22 år fortæller Pierce Brosnan sandheden om ægteskabet med sin kone Keely

° Pierce Brosnans hustru Keely får at vide at hun er “for tyk og grim” – så kommer stjernen hende til undsætning: “Elsker hver en kurve”

 

Læs mere om...