
Den 52-årige sangerinde og sangskriver, Maria Montell, er endnu en i rækken af kendte ansigter, der nu er ramt af corona.
Det oplyser hun selv i et opslag, som hun har delt med sine flere end 6000 følgere på Instagram.
– Corona din dumme kælling!!! Jeg er sku sørme lidt SKIDT MADS pt, indleder hun sit opslag med.
Maria Montell, der tidligere har været kærester med Kronprins Frederik, men i dag er gift med skuespilleren Thomas Villum Jensen, skriver med et blink i øjet, at hun har ‘godt’ støtte på hjemmefronten:

– Så er det jo godt, at man har konge service fra resten af holdet herhjemme?NOT… Mødre er stærkt undervurderet?!
Hun forklarer endvidere, at hun har fået begge sine vaccinestik og opfordrer også andre til at smøge ærmet op:
-… er tilhænger af, at vi skal passe på hinanden! Ikke sjovt det her.. Kom nu igang med de vacciner! ? , skriver hun.
Ifølge Ekstra Bladet er det ikke første gang, at der er nogen i hendes hjem, som er smittet med corona.
Sidste år blev hendes søn også ramt, men der slap resten af familien.
Du kan læse det fulde opslag herunder:
Hjælp os gerne med at ønske hende god bedring i kommentarfeltet på Facebook.