Sussi Nielsen afslører sød detalje om sin bryllupskjole

Der er ikke længe til brylluppet, og nu har Sussi Nielsen valgt at dele flere detaljer.

Nu er der ikke længe til, at der kommer lidt ekstra kærlighed til Saltum.

Den 24. maj skal Sussi Nielsen og hendes elskede forlovede, Steen Hansen, nemlig sige ja til hinaden.

Allerede nu har musikeren dog valgt at røbe lidt detaljer, og det er om noget af det, der kommer til at være allermest i fokus på dagen: brudekjolen.

Det gør hun i et interview med Se og Hør.

Drukner i kærlighed

Selvom Sussi Nielsen snart skal giftes, så er det dog ikke, fordi de går og mangler det ekstra drys kærlighed.

Parret har det seneste år ikke lagt skjul på, at de er helt vilde med at være i hinandens selskab.

Der var da nærmest også tale om kærlighed ved første blik, for allerede efter tre måneder havde Steen været på knæ.

Til daglig bor de to nu i Saltum, og det bliver da også her, at brylluppet skal stå i næste måned.

Nu har Sussi så valgt at dele en detalje om den kjole, hun skal have på til lejligheden.

Grøn med lyserøde blomster

Tidligere har hun fortalt, at det kommer til at være en grøn brudekjole, men nu har hun afsløret lidt flere detaljer om den.

Ifølge Sussi er det en lokal syerske, der har lavet den, og til Se og Hør fortæller musikeren, at den er lige ved at være færdig.

Hertil kan hun også fortælle, at den kommer til at have nogle søde detaljer på.

– Jeg har sagt til Steen, at jeg gerne vil have lyserøde roser i min brudebuket, da der er lidt lyserøde roser på den.

Mere ønsker hun dog ikke at fortælle, da det endelige resultat skal være en overraskelse for hendes kommende mand.

Afslutningsvis fortælle Sussi også, at de ikke får meget tid til bare at slappe af på gården og nyde tiden som ægtefolk.

Allerede dagen efter har den hårdtarbejdende musiker nemlig et spillejob, som hun skal ud til.

Det vil være anden gang, at Sussi kan kalde sig for en gift kvinde.

I mere end 40 år var hun gift med Leo Nielsen, som hun også havde en musikalsk makkerpar med.

Vi ønsker Sussi og Steen den bedste dag!

LÆS MERE:

° Nu afslører Sussi, hvorfor hun siger ja til Steen

° Sussi fejrer fødselsdagen med sin forlovede

 

Læs mere om...