
Den folkekære skuespiller Kjeld Nørgaard er gået bort 86 år gammel.
Manden bag Kaj og Andrea, Kjeld Nørgaard, er gået bort.
Det oplyser familien til DR.
Kjeld var kendt for flere store tv-serier såsom ‘TAXA’, ‘Strisser på Samsø’ og ‘Rejseholdet’.
For mange vil han dog altid være kendt som frøen Kaj.
‘Kaj og Andrea’
Kjeld var idémanden bag programmet ‘Kaj og Andrea’ sammen med Katrine Hauch-Fausbøll.
Programmet blev sendt for første gang i 1971, hvor han optrådte sammen med Povl Kjøller.
I 90’erne vendte programmet så tilbage. Denne gang med Ole Kibsgaard og Christine Skou.
Hvor Kjeld var stemmen bag Kaj, så var Hanne Willumsen stemmen bag Andrea.
I 2021 kunne programmet fejre 25-års jubilæum.
Programmet havde uden tvivl en stor betydning for mange børn, men også for Kjeld selv.
Det udtaler Pernille Kaas, der er Kjelds steddatter, til DR.
– Kaj var jo også en lille en, der gjorde oprør og sagde alle de ting, som man ikke måtte sige og sådan noget. Han var stolt af at være Kaj. Det er jeg sikker på.
Af andre serier, som Kjeld Nørgaard medvirkede i, kan der nævnes ‘Krøniken’, ‘Forbrydelsen’ og ‘2900 Happiness’
Kjeld sov stille ind onsdag morgen. Han blev 86 år gammel.
Hvil i fred, Kjeld. Tak for minderne.