
Kong Frederik gæster Grønland den 28. april, efter han har været på tiltrædelsesbesøg i Japan.
Lige nu er kong Frederik på tiltrædelsesbesøg i Japan, men der er endnu en spændende tur i vente for vores konge, for mandag den 28. april rejser han til Grønland ifølge BILLED-BLADET.
Det er det grønlandske medie Sermitsiaq, der skriver, at kongen vil rejse til Grønland i selskab med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.
Jens-Frederik Nielsen rejser fra Grønland til Danmark lørdag, hvor han blandt andet skal mødes med statsminister Mette Frederiksen og komme i audiens hos kongen.
Kong Frederik drager nordpå
Mandag er det så planen, at de to sammen vil rejse til Grønland, og selve programmet for turen er nu offentliggjort.
Der venter nemlig et par spændende dage for kong Frederik i polarlandet, for han skal en tur nordpå, efter han er landet i Nuuk, hvilket kongehuset skriver mere om på de sociale medier.
Se opslaget herunder eller klik her.
Hans Majestæt skal nærmere bestemt besøge Station Nord, som er den nordligst beliggende station med bemanding i landet, og kongen vil derefter afslutte sit besøg hos Slædepatruljen Sirius.
Kongen tog på patrulje
Kong Frederik har som bekendt et ganske særligt forhold til denne patrulje, da han fra februar til juni i 2000, før han mødte dronning Mary, tog på en slæderejse på 2500 km. nord om Grønland fra Qaanaaq i nordvest til Danebrog i nordøst.
Dengang var formålet for ham både at opleve den imponerende arktiske natur men også at fejre Slædepatruljen Sirius’ 50-års jubilæum.
I samme ombæring har kongen måtte aflyse en anden opgave, for den 29. april skulle han have mødtes med formanden for Estlands parlament Lauri Hussar i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Besøget vækker opsigt
Det fremgår af kongehusets officielle kalender onsdag aften, og her står det også, at kong Frederik vil være i Grønland fra 28. april til 2.maj.
Det har vakt opsigt, at kong Frederik gæster Grønland, og deroppe tolker man besøget som et vigtigt signal, ifølge chefredaktør for Mediehuset Sermitsiaq Masaana Egede.
– Det er endnu et tydeligt signal om, at Danmark vil Grønland. Man må stå sammen i en tid som den her, siger han til BILLED-BLADET.
Signalet er vigtigt
Han understreger samtidig, at det er vigtigt for både Danmark og Grønland samt kongehuset at vise, at man ønsker et godt samarbejde fremadrettet.
– Det er et signal om, at danskerne og grønlænderne arbejder sammen mod den amerikanske administration, siger kongehusekspert Thomas Larsen desuden til DR.
Vi håber, at kong Frederik får en rigtig dejlig tur til Grønland!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Følelsesladet opgave venter for kong Frederik
- Kong Frederik sætter flere ord på forholdet til Grønland