
Det var en bevægende ceremoni, som de danske kongelige søndag aften deltog i, da der var mindehøjtidelighed i anledningen af 80-året for befrielsen i Mindelunden.
Regnen silede bare ned, da der søndag aften var mindehøjtidelighed i anledningen af 80-året fra Danmarks befrielse 4. maj 1945.
Med som deltagere var flere prominente gæster heriblandt dronning Margrethe, der var fem år, da befrielsen fandt sted samt dronning Mary og kong Frederik.
Da Hendes Majestæt skulle ankomme, skete det på helt særlig vis, da hendes bil blev kørt helt ind til Mindelunden, hvilket ellers sker meget sjældent.
Dronning Margrethe er skidt gående
Det var også en ankomst, der skilte sig ud fra de øvrige deltageres, men årsagen var altså, at dronning Margrethe ville være tættere på de pladser, som hun og den øvrige kongefamilie havde fået.
Hendes Majestæt gik dog selv det sidste stykke med støtte fra sin stok, og det er da også efterhånden almen kendt, at dronningen ikke er så godt gående mere, og det er formentligt også årsagen til hendes særlige ankomst.
Blandt andet havde kongeparret til opgave at lægge en krans ved monumentet for de faldne under 2. Verdenskrig, mens salmen ‘Guds fred med vore døde’ af P.A. Heise blev sunget.
Afskedsbreve blev læst højt
Her sang den 85-årige dronning Margrethe med, mens øjnene blev fugtige, der tidligere har delt sin personlige beretning om befrielsen med danskerne.
Samtidig havde også kongeparret alvorstunge miner og var tydeligt bevægede under hele ceremonien især, da skuespiller Henrik Hartvig Jørgensen læste den dødsdømte modstandsmand Asger Lindberg Mørups afskedsbrev højt.
Også skuespiller Ellen Hillingsø læste et lignende brev højt skrevet af Kirstine “Tulle” Fiil, der var en del af Hvidsten Gruppen, til Werner Best.
Kongelige sang med
De to oplæsninger gjorde tydeligvis et stort indtryk på kongeparret, der begge havde blanke øjne under oplæsningerne.
Mindehøjtideligheden varede to timer, og her blev flere sange fremført af Holmens Vokalensemble og DR Pigekoret. Dronning Margrethe og kongeparret sang alle med på ‘I Danmark er jeg født’.
Efterfølgende delte kongehuset et opslag på de sociale medier, hvor det blev vist, at kongeparret havde sat lys i vinduerne i anledningen af 80-året for befrielsen.
Se opslaget herunder eller klik her.
Lille prinsesse vågnede
Dronning Margrethe fortalte i forbindelse med 75-året for befrielsen, at hun var lagt i seng på Amalienborg Slot, da hun den 4. maj om aftenen vågnede ved, at en folkemængde udenfor råbte på kongen.
Herefter stod den lille pige op, selv om hun forventede at blive sendt i seng igen, men det var ikke tilfældet, for hun blev derimod budt på en citronvand, og så fejrede man ellers den store begivenhed.
En virkelig bevægende ceremoni – vi følte i den grad med de kongelige på denne dag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Dronning Mary medvirker i ny film: Se det første glimt her
- Kong Frederik må aflyse planlagt besøg til Grønland