I løbet af ugen blev det offentliggjort, at Céline Dion giver koncert den 31. august 2020 i København. Det fik flere danskere til at glæde sig til den storslåede sangerindes besøg, da hun altid er garant for at give uforglemmelige koncerter.
Sidst den canadiske sangerinde gæstede Danmark var i 2017, og her blev koncerten udsolgt på få minutter, hvilket kun vidner om, at hun er utrolig populær i Danmark.
Og det er ikke uden grund, for hun er en formidabel sangerinde og entertainer.
Netop det ser vi et magisk eksempel på i videoen nedenfor, hvor hun forkælede alle blandt publikum med sin smukke stemme og en optræden ud over det sædvanlige.
Strålede sammen med en anden verdensstjerne
Optagelserne i videoen nedenfor stammer fra koncerten “One Night in Central Park” fra 2011, hvor hun optrådte med en anden velkendt verdensstjerne.
Koncertgæsterne i New York var så heldige at opleve Céline Dion indtage scenen og gå hen til den italienske tenor Andrea Bocelli. Her begyndte hun at synge “The Prayer” og publikum gik i ekstase, da de opdagede, at Andrea Bocelli pludselig stemte ind og forenede to af de smukkeste stemmer i én smuk duet.
Den magiske optræden under nattehimlen efterlader ikke et øje tørt, og man kan blive ved med at lytte til denne smukke duet.
Tøv ikke med at dele dette stykke musikhistorie med dine venner – ingen må gå glip af denne smukke duet!