Koncerter er næsten altid noget specielt. Alene det at få lov til at stå og se sit idol spille foran en er nok til at give mig kuldegysninger.
Især hvis der er forberedt noget ekstra til koncerten. Så går man fra en helt særlig oplevelse til noget fuldstændig uforglemmeligt.
Det var netop det, Bruce Springsteen gjorde, da han skulle spille koncert i den amerikanske by Pittsburgh sidste år. Koncerten var den første på turnéen, og det var helt tydeligt, at Bruce Springsteen var veloplagt og klar til at gøre sine mange fans glade ved at give alt, hvad han havde.
Men på scenen følte Bruce, at han var nødt til at sige noget til publikum. Han havde nemlig lige mistet en god ven.
Det var den 16. januar sidste år, at Bruce Springsteen skulle åbne sin nye turné. Blot seks dage tidligere var Springsteens gode ven og musiker-kollega David Bowie død af kræft. Det gjorde et stort indtryk på hele verden, at en af musikkens helt store legender pludselig var væk – men det gjorde især et indtryk på Bruce Springsteen.
“Vi bruger lige et øjeblik på vores gode ven David Bowies død”, kan man høre Bruce Springsteen sige til publikum i videoen herunder.
“Der er ikke nok mennesker, der ved det, men han optog vores musik helt tilbage i begyndelsen i 1973. Han ringede til mig, og jeg besøgte ham i Philadelphia, mens han var ved at indspille Young Americans-pladen”, fortalte Springsteen lidt betuttet og fortsatte:
“Han var en stor støtte for os.”
Så går bandet sammen i gang med at spille en af Bowies helt store hits, Rebel Rebel – til publikums store jubel.
Se selv Bruce Springsteens smukke hyldest til sin ven herunder:
Jeg elsker, når store kunstnere formår at hylde hinanden på denne måde. En gestus som denne sker så sjældent, at ingen må gå glip af den. Del meget gerne, så alle dine venner også kan få lov til at opleve dette store øjeblik.