11-årig dreng blev fløjet til Rigshospitalet: Fik en gren gennem sig

Foto: Shutterstock

Tirsdag formiddag blev en 11-årig dreng fløjet akut til Rigshospitalet efter, at han var faldet ned fra et træ.

Uheldet skete i Rønnede på det sydlige Sjælland.

Vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller til Ekstra Bladet, at det skete omkring Rønnede Hallen, hvor der ligger et grønt område, som børnene leger i, når de har pause.

– Han var ude at klatre i træer i spisefrikvarteret. Her falder han ned og ned over en gren, der ryger gennem ham. Jeg mener, det var i maven, siger vagtchef Bo Georg Petersen til Ekstra Bladet.

Foto: Shutterstock

I frikvarteret var der naturligvis også andre børn tilstede, som var vidne til ulykken, og de sørgede for at hente en gårdvagt.

Derefter blev både politi og ambulance tilkaldt, og de fik frigjort den sårede dreng. Der er endnu ingen meldinger om, hvor stor grenen var.

Newsner Danmark har forsøgt at kontakte Sydsjælland og Lolland-Falsters politi, men desværre uden held.

Der er derfor heller ingen meldinger om drengens tilstand i dag, eller hvor omfattende skaderne har været.

Exit mobile version