En forfærdelig tragedie har fundet sted i staten Utah i USA. En 12-årig dreng blev holdt indespærret på sit værelse af sine forældre.
Da han ikke blev lukket ud og ikke fik hverken mad eller drikke, sultede han ihjel – i sit eget opkast. Det skriver Mirror.
Den 9. juli blev 12-årige Gavin Peterson fra Utah i USA fundet livløs på badeværelsesgulvet. Han var dækket af sit eget opkast. Lokalt politi gjorde den forfærdelige opdagelse efter et alarmopkald, fordi drengen ikke trak vejret, og at han havde kastet op i lang tid.
Politi og ambulancefolk forsøgte at genoplive drengen. Men det var forgæves, og Gavin blev erklæret død på hospitalet.
Nu er flere familiemedlemmer anholdt, herunder Gavins far Shane Peterson, stedmor Nichole Scott og hans storebror Tyler Peterson, 21.
Fik ikke mad
Politiefterforskningen undersøgte overvågningsbilleder og tekstbeskeder mellem familiemedlemmerne, og de afslører skræmmende detaljer og Gavins sidste dage i livet.
Den alvorligt underernærede dreng fik kun “et stykke brød med sennep” at spise og “en tredjedel af en kop vand” at drikke og fik forbud mod at bruge badeværelset, skriver Mirror US.
Rapporten afslører rystende samtaler om at “slå eller mishandle” Gavin, herunder med en “piñata-pind”. Det kom også frem, at drengen var indespærret på sit værelse i Utah, USA, hvor han var nødt til at banke på døren for at blive lukket ud og udsat for frygtelig tortur ved at nægte ham mad.
Blev fundet livløs i sit eget opkast
Det lyder videre i politiets efterforskning, at storebror Tyler skrev en sms til sin far med en besked om, at Gavin ikke trak vejret, og at han ikke vidste, hvad han skulle gøre. Tyler og stedmoren Nichole bar herefter den 12-årige dreng ud på badeværelset, hvor de gav ham et bad i et forsøg på at genoplive drengen.
Ifølge stedmoren havde drengen kastet op i flere dage, men havde ikke fået lægehjælp.
Lægerne på hospitalet kunne konstatere, at Gavin krop viste symptomer på så alvorlig underernæring, at Gavins indre organer havde givet op. Kroppen var mærkbart afmagret ifølge retsdokumenterne..
Chokerende overvågningsbilleder fra hjemmet viser, at storebror Tyler gik ud til et haveskur tre gange, mens familien ringede efter politiet.
På Nicholes telefon blev der fundet screenshots fra overvågningskameraer i Gavins værelse, der afslørede de umenneskelige forhold, som han levede under.
“På de fleste screenshots var barnet kun iklædt en gennemblødt ble. Barnet kan ses ligge sammenkrøbet på gulvet, der manglede både tæppe og legetøj. Flere billeder viste også sår på barnets ryg. Værelset så ud til at have flere kameraer, da infrarødt lys fra andre enheder var synligt på billederne. Billederne viste også, at dørhåndtaget havde en lås monteret på ydersiden af rummet,” står der i politirapporten fra Webster County Sheriff’s Office i Utah.
Moren mistede forældremyndigheden
Gavin boede kun hos sin stedfar, da hans biologiske mor, Melanie Peterson, mistede forældremyndigheden over alle sine fire børn mellem 2014 og 2015 på grund af en dom for narkotikarelaterede lovovertrædelser.
Selvom hun afsonede sin straf og opfyldte betingelserne, er det ikke lykkedes hende få forældremyndigheden over sine børn igen, siger moren til KSL TV.
Shane, Nichole og Tyler er i øjeblikket tilbageholdt uden kaution i Weber County Jail, og er blandt andet tiltalt for børnemishandling med døden til følge, skriver Daily Mail.
Nichole er også sigtet for besiddelse af stoffer og for at hindre en efterforskning.
Melanies familie har nu startet en indsamling, hvor de håber at samle penge nok til at give deres søn Gavin en ordentlig begravelse.
Åh, der findes virkelig sande monstre her i verden!
Hvil i fred, Gavin Peterson.