13-årig pige banket af fire fremmede – blev tilbudt penge bagefter

En 13-årig pige blev lørdag aften udsat for et voldeligt overfald, da hun lørdag aften mellem klokken 21:00 og 21.10 var på vej mod MacDonalds i Gentofte sammen med nogle veninder. Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Pigen havde sammen med nogle veninder været til IsDisco i Gentofte Sportspark tidligere på aftenen, og nu var pigerne så på vej mod MacDonalds. De gik ad Ved Stadion til Brogårdsvej, og foran dem gik fem drenge.

Tog fat om hendes hals
Da pigerne gik under en bro på Brogårdsvej, kom en af drengene fra gruppen pludseligt farende mod hende. Da han nåede frem til pigen, tog han fat om hendes hals og trak hende mod jorden. Derefter kom de andre tre drenge hen og sparkede pigen på benene, ligesom de slog hende på siden af kroppen og i ansigtet.

Mens overfaldet stod på, gik det pludseligt op for drengene, at de slog på en pige. De sagde til hende, at de havde forvekslet hende med en anden. De tilbød hende 100 kroner og muligheden for at slå dem som kompensation, hvorved de ifølge drengene ville “stå lige”. Det afviste pigen.

Næste formiddag blev episoden i stedet anmeldt til politiet, som nu efterforsker sagen.

De fem drenge beskrives således – det var kun fire af drengene (A-D) som deltog i overfaldet:

A:

B:

Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog.

C:

D:

E:

Hvis du har oplysninger i sagen, kan Nordsjællands Politi kontaktes på 114.

Exit mobile version