Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix

13-årig pige gik gennem helvede: Nu beder familien om ro

Det er familiens advokat, Hari Aaby Mandic, der udtaler sig på familiens vegne.

Der har været stort fokus de seneste mange dage på Emilie Meng-sagen og den 32-årige mands kobling til denne.

Politiet har faktisk haft så meget fokus på efterforskningen i sagen, at man valgte at sigte den 32-årige mand i sagen.

Det er den største udvikling i sagen de seneste syv år.

Læs mere: Hun var en af de sidste i kontakt med Emilie Meng: Nu reagerer veninde på sigtelserne

Læs mere: 32-årig mand er sigtet: Nu kommer Emilie Mengs familie med hjerteskærende udtalelse

Læs mere: Emilie Mengs præst om den forfærdelige sag: “Et sort monster af ondskab”

Troede, at hun var død

Men selvom politiet muligvis står over for et kæmpe gennembrud, så skal vi huske på, at for blot få uger siden blev en blot 13-årig pige og hendes familie udsat for deres livs mareridt. Et helvede, de stadig lever i i dag.

For forældrene gik fra, at deres pige var forsvundet, til at hun blev fundet igen efter 24 timer på en mands adresse. Herefter blev de informeret om, at der også var rejst sigtelse for voldtægt af pigen.

Nu står de så i en situation, hvor den person, som deres pige blev fundet hjemme hos, er sigtet for også at være Emilie Mengs morder.

Det har fået familien til at reagere gennem en udtalelse fra deres bistandsadvokat Hari Aaby Mandic.

Artiklen fortsætter under billedet…

Politi
Politiet, der efterforskede den 13-årige piges forsvinden. Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix

Behov for ro

I et interview med Se og Hør fortæller han, at forældrene udtrykker deres største taknemmelighed over for både myndighederne og offentligheden.

Men i lyset af de nye oplysninger, der også har gjort, at forældrene ikke selv har ønsket at komme med en kommentar grundet chok, så kommer familiens advokat med et opråb.

– Nu er der behov for, at familien får ro, fortæller han til mediet.

Den 32-årige mand blev også sigtet i en tredje sag om en 15-årig pige, der blev overfaldet i Sorø.

Han har erkendt sig delvist skyldig i sagen om den 13-årige pige, men har nægtet sig skyldig i sigtelserne i den tredje sag samt i Emilie Meng-sagen.

Det er en skrækkelig sag. Nu lader vi familien få ro.