13-årig er forsvundet på femte døgn: Nu kommer hendes far med opråb

Politibil

Foto: Shutterstock

OPDATERING: Den efterlyste 13-årige pige er nu fundet.

Den 13-åriges far beder nu om hjælp til at finde sin forsvundne datter.

OPDATERING: Politiet oplyser, at den 13-årige pige er fundet.

Det er helt sikkert, at Sarah og Sven lige nu går igennem det rene helvede.

De er nemlig forældre til den blot 13-årige pige, der har været forsvundet nu på femte døgn.

Det var søndag aften, at den 13-årige pige forsvandt fra bostedet Jupitervænget i Esbjerg.

Tirsdag valgte Syd- og Sønderjyllands Politi så officielt at efterlyse pigen.

– Der er umiddelbart ikke noget, der indikerer, at hun kan være udsat for en forbrydelse, men vi vil naturligvis gerne finde hende, så hun kan komme tilbage i trygge rammer, skrev politiet dengang.

Pigen beskrives som værende 13 år gammel, 160 centimeter høj, almindelig af bygning med lyst/brunt langt hår.

Ifølge politiet blev hun sidst set i en hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser og med hvide/guld/sorte Nike-sko.

Selvom politiet ikke frygter på nuværende tidspunkt, at der er sket en forbrydelse, så er forældrene selvfølgelig stadig bekymrede.

Det har fået pigens far, Sven Hillebrenner til at komme med et opråb, skriver TV Syd.

Jeg kan ikke sove

– Jeg håber på at få et livstegn fra hende, og at hun er i god behold. Jeg skal nok hente hende, uanset hvor hun er. Jeg savner min datter så sindssygt meget, og jeg kan ikke sove. Hvis nogen ser eller hører noget, skal de endelig give besked, udtaler han til TV Syd.

Fredag kom politiet så med endnu en udmelding.

I en pressemeddelelse opfordrer de særligt beboerne i Sønderris-området til at tjekke deres videovervågning.

– Vi beder borgerne se deres egne optagelser igennem og også gerne opfordre deres eventuelle gæster eller andre, der har været i området med et køretøj i tidsrummet, til at gøre det samme, udtaler vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

– Vi har allerede indhentet meget videomateriale, men opfordrer borgerne til også at kigge deres videomateriale igennem, for at se om der kan være noget af interesse for politiet. Det kan for eksempel være noget, der ser unormalt ud eller optagelser af pigen (navn fjernet efter hun er fundet igen, red.), der vil kunne gøre os helt sikre på, hvor hun har været og hvilket tøj hun havde på, lyder det for vicepolitiinspektøren.

Ifølge pressemeddelelsen så er de særligt interesseret i optagelser fra søndag d. 8. kl. 20 til mandag d. 9. kl. 12.

Eftersøgningen fortsætter i dag, hvor politiet både har taget hundepatruljer og droner i brug.

– Udover eftersøgningen med hunde fortsætter vi efterforskningen og opfordrer fortsat til at man henvender sig til os, hvis man har set pigen (Navn fjernet efter pigen er fundet igen) de seneste dage eller har andre oplysninger, der kan hjælpe os med at finde hende. Vi er meget glade for, at så mange borgere vil hjælpe, udtaler han.

Hvis du ved noget, bedes du kontakte politiet på nummeret 1-1-4.

Exit mobile version