Arkivfoto: Shutterstock

14 danskere smittet med hepatitis af dadler fra supermarkedet: Nu er den gal igen!

Tidligere på året blev dadler kaldt tilbage, fordi flere forbrugere var blevet smittet med hepatitis A. For nylig købte en Rema 1000-kunde dadler fra det samme parti.

14 forbrugere blev smittet med hepatitis A i februar 2018 – efter de havde spist dadler fra Iran, som var købt i Rema 1000. Fødevarestyrelsen kaldte derfor dadlerne tilbage.

Alligevel købte en Rema 1000-kunde den 31. oktober dadler fra det samme parti, som var blevet tilbagekaldt godt et halvt år tidligere.

Det skriver TV 2.

Anders Rene Jensen, som er indkøbsdirektør i Rema 1000, er rystet over, at leverandøren ved en fejl har sendt varer, som tidligere er blevet trukket tilbage:

– Det burde ikke kunne ske. Varerne skulle være blevet destrueret hos vores leverandør for længe siden, siger Anders Rene Jensen til TV 2.

Han understreger, at leverandøren af dadlerne er blevet tjekket grundigt, samt at supermarkedskæden selv har været på kontrolbesøg, efter dadlerne var blevet trukket tilbage.

Torsdag den 1. november blev alle varer og en ny høst fra den pågældende leverandør fjernet fra alle Rema 1000-butikker – uanset mærke og lot-nummer. Derfor er det i øjeblikket ikke muligt at købe dadler i supermarkedskæden.

Sådan vil det ifølge TV 2 sandsynligvis være resten af året.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så flere bliver gjort opmærksom på dette!