15-årig bidt i armen af politihund efter flugt

I går aftes fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger om, at der muligvis var ved at blive begået indbrud på en adresse på Runevej i Hasle. Det forlød, at to unge på scooter udviste stor interesse for boligen, hvor den ene luskede rundt om boligen, mens den anden holdt vagt. Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Da en patrulje ankom til stedet var de to unge forsvundet, men politiet valgte at patruljere i området. Her de blev opmærksomme på en scooter, hvorpå der sad to drenge på og som kørte uden lys. De to unge valgte ifølge døgnrapporten tage flugten, da de opdagede politiet, først på knallert, siden til fods. Politiet fik fat i den ene af de to unge, en 15-årig dreng. Hans forældre blev orienteret om episoden.

Om tilbageholdelsen skriver Østjyllands Politi:

Under tilbageholdelsen blev den 15-årige bidt i armen af en politihund, så der nåede at gå hul på huden. Den 15-årige og hans forældre blev derfor vejledt om at køre på skadestuden til behandling og stivkrampe.

Foto: Pixabay – hunden på billedet har intet med episoden at gøre. 

Exit mobile version