En 15-årig pige fra Ringsted blev mandag ved 8-tiden udsat for blufærdighedskrænkelse, da hun var på vej i skole.
Pigen gik på stien langs åen og under jernbanen ved Korsevænget/Åstien, da en mand indhentede hende bagfra.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Manden lagde begge hænder på pigens balder. Da hun vendte sig om og skældte manden ud, fik det ham til at smile. Pigen skreg højt, og dette fik manden til at vende om og gå tilbage af samme vej, som han var kommet.
Manden sagde ikke noget til pigen, men forlod straks stedet.
Han beskrives som:
- Lys i huden.
- Cirka 40 år gammel.
- 185 centimeter høj.
- Almindelig af bygning.
- Kraftig overkrop.
- Klædt i sort hue, der dækkede håret, rene neongule arbejdsbukser med reflekser og en langærmet grå trøje. Han havde ikke skæg.
Politiet vil gerne i kontakt med borgere, som har bemærket manden i området ved åen omkring klokken 8.00.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde manden!