Shutterstock / Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

17-årig dreng udgav sig for at være bankmand – så endte han selv med at blive snydt af 89-årig kvinde

Man skal stå meget tidligt op for at snyde denne kvinde.

En 89-årig kvinde var vaks, da hun tirsdag sørgede for, at en 17-årig dreng blev anholdt.

Den 17-årige dreng havde kontaktet kvinden og udgivet sig for at være bankmand. Herefter havde han fortalt, at der var blevet svindlet med hendes dankort, hvorfor han derfor ville sende en “medarbejder” ud for at hente hendes kort.

Heldigvis købte den 89-årige kvinde ikke den røverhistorie, og faktisk endte hun selv med at snyde sin svindler.

Det skriver Ritzau.

Gav drengen en forkert kode

Kvinden valgte nemlig ikke kun at ringe til politiet. Hun havde i forvejen også skrevet en forkert pinkode, som hun glædeligt gav til drengen, da han mødte op for at hente dankortet.

Det fortæller Kenneth Simonsen fra Københavns Politi, der er central efterforskningsleder.

– Det synes hun var mærkeligt, så hun ringede til os. Så kørte vi derud, hvor gerningsmanden kommer ned af trappen med forurettedes dankort og en falsk kode, som hun har givet ham, udtaler han.

Artiklen fortsætter under billedet…

Svindel
Foto: Shutterstock / Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Ældre svindles for millioner

Politiet stod derfor parat til at pågribe den 17-årige dreng, der indtil videre er sigtet for forsøget på at svinde sig til kvindens dankort.

Man vil nu undersøge, om drengen kan knyttes til andre sager, selvom han for nuværende ikke er mistænkt.

Samtidig skriver Ritzau også, at det desværre ikke er et enkeltstående tilfælde. Faktisk blev der svindlet eller forsøgt svindlet for tæt på 100 millioner kroner over telefonen i løbet af 2022.

Her er det primært ældre borgere, som svindlerne går efter.

Hvad tænker du om måden, som kvinden reagerede på? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.