Foto: Shutterstock - Dette er et genrebillede og ikke fra den omtalte situation

18-årig elev filmede sin lærer og delte det uden samtykke på nettet – nu får det konsekvenser

De fleste render i dag rundt med en mobiltelefon, der kan optage video. Det er dejligt, når man gerne vil skabe et minde i en særlig situation.

Men flere og flere bruger den også til at optage andre i smug og dele det på sociale medier. Det gjorde en ung elev på Frederikshavns Handelsskole, og det får nu konsekvenser for den unge mand.

Hvis man er på de sociale medier, kan man se mange fine stunder, hvor folk bliver optaget i det skjulte og overrasket med fødselsdagsfest eller lignende. Oftest har personen som har optaget filmen efterfølgende spurgt, om det var okay at offentliggøre videoen.

Desværre er det ikke alle som spørger om lov, inden de deler skjulte optagelser af andre. Det har nu fået konsekvenser for Nicolai Noah Christensen, der ifølge TV 2 har delt en video fra en studietur med Frederikshavns Handelsskole. I videoen kan man høre, hvordan en lærer giver ham og resten af klassen en opsang.

Eleven sidder ifølge mediet selv og griner og laver grimasser ind i kameraet på sin mobil, mens det foregår.

Videoen har han efterfølgende kommet ud på det sociale medie Tiktok, hvor det blev set af over 163.000 mennesker på lidt over en uge.

Hård konsekvens

At han har offentliggjort en video, hvor man tydeligt kan høre, hvilken person det drejer sig om, får nu konsekvenser for Nicolai Noah Christensen. Han får lov til at gøre året færdigt, men bliver derefter bortvist fra skolen.

– I situationen tænkte jeg bare, at det kunne være sjovt at filme, at man kan høre vores lærer skælde ud i baggrunden. Jeg tænkte ikke over, at det kunne få konsekvenser eller være ulovligt, siger Nicolai Noah Christensen til TV 2.

Bortvisningen skyldes, at det er et brud på GDPR-reglerne. Der er dog ikke nok ifølge politiet til at sigte den unge mand.

Det er ikke første gang, at en lærer er blevet filmet i det skjulte og efterfølge fået videoen lagt på nettet. Det er sket flere gange de seneste år.

Hvad mener du om den her sag? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.