Teenageårene kan være en hård periode for selv den mest populære teenager. Og mange gør alt de kan for at passe ind.
Man skal have det rigtige tøj, lytte til det rigtige tøj og have den rigtige interesse. Heldigvis bliver man mere sikker på sig selv, når man bliver ældre, og det som dengang var så utroligt vigtigt, er nu blot et minde.
Jeg husker selv, hvor usikker man var. Hvordan man var bange for at blive en af de “udstødte”, som ingen ville sidde ved siden af til undervisningen eller en af dem som ikke blev inviteret med til festerne.
Jeg tror ikke, at jeg selv var ond overfor andre, men jeg inviterede heller ikke dem med som ikke havde nogle at være sammen med. Så jeg var egentligt et lige så stort svin som dem der mobbede.
Jeg er glad for, at teenageårene er ovre, selvom jeg klarede mig helt fint i dem. Men hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, ville jeg ønske, at jeg havde stået mere op for dem som var svage.
Men der findes desværre dem som havde det rigtigt hårdt, da de var yngre. Katie Stubblefield var en af dem.
Katie var meget følsom i gymnasiet, og hun drømte om at få en kæresten. Men forholdet brast og Katie var helt knust.
En dag fandt hun en sms fra en anden pige på sin kærestes mobiltelefon.
Hun troede, at livet var ovre og tog en beslutning, som hun skulle komme til at fortryde resten af sit liv.
Mange ved, at det er dumt at tage store beslutninger, når man er vred, for de tages tit, når man er følelsesmæssigt påvirket og bliver sjældent gode. Sådan var det også i dette tilfælde.
Katie syntes ikke, at livet var værd at leve længere. Hun løb hjem til sin brors hus, fandt en pistol og skød sig selv i ansigtet. Hun var sikker på, at skuddet ville ende hendes liv.
Men nogen vågede over hende og mirakuløst nok overlevede hun. Men næsten hele hendes ansigt var skudt af.
I et følelsesladet interview med BBC fortalte Katies far, hvad lægerne havde sagt, da hun var kommet ind på sygehuset.
“Hun kommer aldrig til at spise, hun kommer aldrig til at drikke, hun kommer aldrig til at kunne vaske sig selv, hun kommer aldrig til at tale, hun kommer til at være en “grøntsag”, hun kommer til at bo på en institution resten af sit liv”.
Bare tanken om, at Katie skulle resten af sit liv skulle være i vegetativ tilstand var ubærlig.
Men det værste var visheden om, at Katie selv havde taget beslutningen om at skyde sig selv.
“Jeg husker præcis, hvad jeg havde gjort. Jeg tænkte ‘Hvordan kunne jeg gøre sådan mod mig selv?’, men det vigtigste, ‘Hvordan kan jeg gøre sådan mod min familie?'”
I flere måneder levede alle i uvisheden om, hvad der skulle ske. Kunne Katie nogensinde forlade sygehuset? Skulle hun være afhængig af hjælp resten af sit liv? Og hvordan ville hun se ud?
Heldigvis var Katies læger meget talentfulde og det lykkedes dem at give hende en ekstra chance. De ville transplantere et helt nyt ansigt. Katie var ikke sikker på lægernes plan, men hun havde ikke så mange andre muligheder.
”Det var en chance for at få mit liv tilbage og mit ansigt på et tidspunkt… Det var en meget svær beslutning, for jeg vidste, at nogen skulle dø for at jeg kunne få et ansigt”.
Men jo mere hun tænkte på det, desto mere kunne hun acceptere tanken om at få et nyt ansigt, et andet menneskes ansigt.
Tre år og 22 operationer senere var det endelig tid til operationen.
Elleve læger arbejdede i over 30 timer for at flytte Andrea Schneiders ansigt til Katies krop. Det endelige resultat var bedre end hun nogensinde kunne håbe på.
Tag et kig på videoen nedenfor og se hvilket utroligt job lægerne udførte:
Jeg tror, at Katie kommer til at fortryde beslutningen i resten af sit liv. Men hun fik en ny chance i livet, noget som ingen troede var muligt.
Del gerne Katies historie med dine venner, måske det kan få nogen til at værdsætte deres liv lidt mere. For jeg tror desværre, at vi er meget gode til at fokusere på det vi ikke har snarere end det vi har.
