
Politiet har nu gjort endnu et trist fund i den tragiske sag.
Det er lidt over en uges tid siden, at der kom en smule klarhed over Émile Soleils skæbne.
Den lille dreng forsvandt tilbage i juli måned, efter han havde leget i sine bedsteforældres have, men da de var gået ud for at hente ham, var han forsvundet.
Lige siden har spørgsmålet lydt: “Hvor er Émile?”
I løbet af påsken fik vi så desværre svaret.
De franske medier kunne først skrive, at en vandrer havde fundet et kranie i området, og dagen efter blev det bekræftet efter undersøgelser, at der var tale om Émile.
I forbindelse med opdagelsen meldte landsbyens borgmester også ud, at man havde valgt at afspærre adgangen til landsbyen, da man skulle i gang med flere undersøgelser.
Herefter kom det så også frem, at man også havde fundet noget af drengens tøj.
Nu er der så kommet nyt i sagen, da politiet har gjort endnu et fund.
Det skriver BFM TV.
Artiklen fortsætter under billedet…

Har fundet mere
– Vi har faktisk fundet et lille stykke knogle i samme område som tøjet, der tilhører Émile, udtaler den offentlige anklager, Jean-Luc Blachon.
Knoglen er blevet identificeret af Criminal Research Institute of the National Gendarmerie, og man skulle ligeledes også have fundet en tand, der stadig bliver analyseret samt nogle dyreknogler.
I samme moment fortæller han dog også, at det ikke betyder, at de er kommet nærmere en dødsårsag.
Man vil fortsat være i området for at udføre undersøgelser, skriver de.
Det er så trist en sag.
Hvil i fred, Émile.