Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

20-årig student fortsat forsvundet: Dette er politiets næste skridt

En tragedie formodes at have ramt lokalsamfundet i Viborg, hvor en student fortsat er savnet.

Vi er netop gået ind i en tid, hvor byerne hele landet over bliver lidt mere farverige.

For Danmarks studenter står den i disse dage nemlig på velfortjent fest og fejring, da de hårde år på studiet endelig er overstået.

Men selvom vi danskere for det meste kun lægger mærke til studentervognene, musikken og de glade skrål fra studenterne, når de kommer kørende, så er der også alt det, vi ikke ser.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der nemlig mellem al glæden og fejringen med stor sandsynlighed sket en tragedie, skriver TV Midtvest.

Selvom mange studenter landet over nok stadig er i gang med at pleje deres tømmermænd fra weekenden, så ser det meget anderledes ud for de lokale i Viborg, hvor festen for længst er indstillet.

Desværre er en 20-årig student fra Viborg Katedralskole forsvundet natten til lørdag.

Ifølge politiet skulle studenten have forsøgt at krydse Nørresø sammen med to kammerater i kajakker, men det var altså kun de to venner, der kom i land.

Efterfølgende begyndte man en storstilet eftersøgning med både hunde, droner og en helikopter i håbet om at finde studenten.

Søndag aften valgte man ligeledes at indsætte dykkere i søen.

Om mandagen valgte man at forsætte eftersøgningen og her fandt man en studenterhue.

Huen tilhører en pige, men ifølge mediet så havde den savnede byttet hue med pigen.

Mandag kunne mediet meddele, at politiet havde opfordret badegæster til at blive væk.

Ligeledes har den lokale sejlklub også indstillet al sejlads.

Turbåden Margrethe I, der sejler på Nørresø og Søndersø, har også indstillet deres ture af hensyn til eftersøgningen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Student
Helikopter søger over Nørresø og Søndersø, og både med vandsøgehunde er sat i Nørresø i Viborg søndag den 30. juni 2024. Natten til lørdag forsvandt en 20-årig efter han skulle sejle en kajaktur over Nørresø i Viborg. Foto: Johnny Pedersen

Vil fortsætte med at lede

Søndag lød den triste melding, at politiet formoder, at studenten er druknet, og at der snart ikke er mere, man kan gøre for at finde ham.

Mandag udtalte indsatsleder, Ralf Høgedal, sig om chancerne for at finde studenten.

– Det vil jeg slet ikke gisne om. Vi bliver ved så længe, det giver mening.

Tirsdag fortsætter eftersøgningen med hunde og dykkere.

Ifølge mediet vil eftersøgningen begynde fra klokken 09:00.

Artiklen er blevet opdateret tirsdag klokken 16:40.

Ifølge TV Midtvest er seneste melding fra politiet, at studenten stadig ikke er fundet, men man vil fortsat lede, så længe man har noget at gå efter.

Vi beder til, at han bliver fundet og kommer sikkert hjem.

 

Læs mere om...