Opdatering: Politiet oplyser, at den 21-årige kvinde er blevet fundet i god behold.
Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 21-årige Sofie, som har været savnet siden onsdag morgen.
Her gik Sofie fra sit hjem i Kongsvang i Viby klokken 10.30 og skulle være mødt på arbejde klokken 11.00 i Aarhus C.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Sofie mødte dog aldrig op på arbejde, og ingen har set hende siden.
Familien blev opmærksom på, at Sofie var væk, da hendes arbejde kontaktede dem og fortalte, at hun ikke var mødt ind.
Sofie kan ifølge politiet være nedtrykt, og familien er meget bekymret for hende. Den unge kvinde er godt kendt i Marselisborgskoven og kan være søgt derhen, men politiet leder efter Sofie i hele Aarhus-området.
Sofie beskrives som:
- 177 centimeter høj.
- Slank.
- Halvlangt, lyst hår.
- Klædt i bordeaux træningsbukser, lyserød eller hvid t-shirt, lysebrun fløjlsjakke og hvide Adidas-tennissko.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra alle, som kan have set Sofie eller har oplysninger om, hvor hun befinder sig.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.
Nu hjælper vi med at dele denne efterlysning, så politiet kan finde Sofie!