30-årig psykisk syg mand fængslet: Stak læge i brystet

Lægen er i kunstig koma efter at han mandag morgen blev stukket ned under et hjemmebesøg hos den 30-årige.

En 30-årig psykisk syg mand stak tirsdag morgen en mandlig læge to gange i brystet med kniv, da lægen kom på hjemmebesøg hos manden i hans bolig på Amager.

Gerningen erkendte den 30-årige onsdag morgen i Københavns Byret, som varetægtsfængslede ham frem til foreløbigt 19. juli. Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Det skriver Ritzau ifølge TV 2.

Den 30-årige bliver af anklagemyndigheden sigtet for drabsforsøg, men han nægter selv, at han ville slå ihjel, mens han dog erkender grov vold mod en tjenestemand.

Sønnens mor var ifølge anklagemyndigheden i lejligheden, da lægen tirsdag morgen kort før klokken 09.45 kom på hjemmebesøg. Moren har forklaret, at den 30-årige lider af skizofreni.

Manden stak lægen to gange i brystet med en urtekniv og ifølge anklagemyndigheden jagtede han lægen. Lægen blev stukket to gange – et stik ramte i højre hjertekammer og bragte den 64-årige læge i livsfare.

Moren så ikke selve knivstikkeriet, men hun hørte lægen råbe hjælp. Hun kontaktede politiet, og ved deres ankomst blev den 30-årige holdt tilbage i lejlighedens gård af en anden mand.

I retsmødet onsdag morgen fortæller anklageren, at lægen er i kunstig koma.

OBS! Dette billede er et genrefoto og er altså ikke fra det pågældende gerningssted.
Foto: Shutterstock

– Hvis ikke det havde været for den akutte hjælp, ville forurettede sandsynligvis være afgået ved døden, lyder den retsmedicinske vurdering ifølge anklageren.

Anklageren ønskede at få den 30-årige varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling, hvilket han nu er blevet, selvom han ikke selv ønskede det. Han vil dog gerne medvirke i en mentalundersøgelse.

Frygtelig sag! Vi håber på det bedste for offeret!