33-årig mand sigtet for forsøg på terror i Aarhus

Foto: Shutterstock

Den 18. juli kørte manden med høj fart sin Mercedes gennem en befærdet gade centralt i Aarhus – nu bliver han sigtet for forsøg på terrorisme.

Anklagemyndigheden mistænker, at der var tale om et forsøg på terror, da en mand den 18. juli kørte med høj fart gennem en befærdet gade centralt i Aarhus.

Det skriver Jyllands-Posten.

Sagen var for et retsmøde i retten i Aarhus tirsdag formiddag, hvor det blev slået fast, at den 33-årige mand sigtes for terrorforsøg og derved overtrædelse af straffelovens §114.

– Ved at have forsøgt at udsætte flere personer for vold af farlig karakter. Med en hastighed på ikke under 50 km/t. at køre langs Frederiksgade og køre direkte mod flere personer, der måtte springe til side for at ikke blive ramt. Derefter vendte den anklagede bilen og kørte mod endnu en gruppe, der måtte springe, sagde anklager Maria Buus Sørensen i retten ifølge Jyllands-Posten.

Foto: Shutterstock

Den 33-årige mand blev anholdt om natten til tirsdag kl. 01.53 den 19. juli i Herskind. Det skete efter, at han selv havde måtte tilkalde vejhjælp. Ved anholdelsen opdagede politiet to store knive i sidelommen ved førersædet. Manden havde desuden en mindre kniv i sin jakkelomme.

Umiddelbart efter hændelsen blev det ikke nævnt fra politiets side, at der muligvis havde været tale om et terrorforsøg, selvom der i dagene efter den hasarderede kørsel i Frederiksgade blev sat blomsterkrukker og fire nye betonklodser på gågaden.

I stedet konstaterede chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen fra Østjyllands Politi overfor Jyllands-Posten, at politiet havde været i dialog med kommunen efter episoden for at undersøge muligheden for at lave hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Ubehagelig sag!

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version