Foto: Shutterstock

52-årig vred over smidt skod: Forfulgte 17-årig pige og tværede cigaret ud i ansigtet på hende

En 52-årig kvinde er sigtet for kvalificeret vold efter hun i går gik langt over strengen i en sag om et smidt cigaretskod fra Esbjerg.

En 17-årig pige fra Esbjerg fik sig en ubehagelige oplevelse i går, da hun valgte at smide et cigaretskod på gaden. Det behagede nemlig ikke en 52-årig kvinde, som ikke blot samlede skoddet op, men også fulgte efter den 17-årige pige og hendes veninde. Det skriver JydskeVestkysten.

Den 52-årige kvinde fulgte efter den 17-årige helt ind til Føtex, hvor pigen skulle arbejde. Men i foyeren valgte kvinden at gøre noget, som ingen havde regnet med. Hun tværede cigaretten ud i hovedet på pigen, hvilket efterlod et brændemærke på pigens næse. Cigaretten ulmede stadigt, da overfaldet skete.

I Føtex fik den 17-årige pige hjælp fra en kollega, der holdt den 52-årige kvinde fast og tilkaldte politiet. Pigen fortalte blandt andet politiet, at hun godt vidste, at hun blev forfulgt, da kvinden kastede ting efter hende.

Politiet sigtede kvinden for kvalificeret vold, men hun blev løsladt efter afhøringen.