6-årig pige i chok efter Tivoli-ulykke: Rasmus gav hende et positivt minde

Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix / Shutterstock

En 6-årig pige havde det svært under den tragiske ulykke i Tivoli Friheden. Heldigvis var Rasmus hurtig til at træde til.

Tivoli-gæster var vidner til en forfærdelig hændelse, da Cobraen i Tivoli Friheden i Aarhus rev sig løs, og en 14-årig pige mistede livet.

Midt i dramaet stod en 6-årig pige, som havde meget svært ved at tage det hele ind i ulykkesøjeblikket.

Det lagde Rasmus Mejer Knudsen mærke til og valgte hurtigt at træde til. Det fortæller han om til TV2 ØSTJYLLAND.

Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Rasmus Knudsen var på arbejde bag disken i en af boderne, da ulykken i rutsjebanen, Cobraen, skete.

Det var den bagerste vogn i et vogntog, som rev sig løs og svingende ind i vognen foran. Her kom den 14-årige pige fatalt til skade.

Under ulykken blev en 6-årig pige meget berørt af situationen. Heldigvis var Rasmus Knudsen hurtig til at støtte hende i situationen.

Til TV2 ØSTJYLLAND fortæller han, at han tog en stor bamse ned fra væggen i sin bod og gik ud til den lille pige. Han rakte bamsen ud til pigen og spurgte, om hun kunne tænke sig den.

Det gjorde en stor forskel, fortæller pigens mor, Maria Islin SKov Mullan, til TV2 ØSTJYLLAND. Pigen livede op, og bamsen har nu givet hende et positivt minde fra den forfærdelige ulykke i Tivoli den dag.

Rasmus Knudsen er beskeden for sin helteindsats på dagen.

– Jeg tror, alle ville have tænkt det samme. Hvis der havde stået en anden medarbejder, ville han have gjort det samme. Det er jeg sikker på, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Den 6-åriges mor er dog evigt taknemmelig for indsatsen, skriver TV2 ØSTJYLLAND. Hun fortæller, at det var mere end det, man kunne forvente af nogen.

Hvor er det sødt!

Del dine tanker om sagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version