6-årig lagt i koma – drak flydende stoffer fra faderens drikkedunk

En køretur med forældrene kunne lørdag eftermiddag være endt grueligt galt for en seks-årig dreng fra Skive. 

Drengen tog en slurk fra en drikkedunk, faderen havde liggende i bilen. Men hvad den seks-årige dreng ikke vidste var, at drikkedunken ikke indeholdet rent vand, men derimod stoffer. Det skriver Skive Folkeblad

Drengen kørte i bilen sammen med sine forældre, en 30-årig mand og en 26-årig kvinde, da han pludselig blev tørstig. Uden videre fik han fat i en drikkedunk, som faderen havde lagt i konsollen i bilens førerdør.

Men indholdet i drikkedunken var bestemt ikke noget, der skulle drikkes. Den indeholdt nemlig en flydende udgave af det euforiserende stof ecstasy. 

Drengen spyttede straks væsken ud, skriver Ekstra Bladet, men det var desværre ikke nok til at undgå, at drengen fik det skidt. 

Faktisk fik han det så dårligt, at forældrene straks kørte ham til Viborg Sygehus, hvor han blev overført til intensivafdelingen. Her valgte lægerne at lægge ham i kunstigt koma, fordi stofferne havde gjort, at han ikke selv kunne trække vejret. 

Heldigvis vågnede den seks-årige dreng igen lørdag aften og havde det efter omstændighederne godt. Ifølge Skive Folkeblad oplyser politiet, at drengen ikke ser ud til at få fysiske mén af episoden. 

Til gengæld står den 30-årige far overfor et retsligt efterspil. Efter den uheldige episode blev familiens hjem ransaget, og her fandt politiets narkohunde syv gram kokain og nogle anabolske steroider. Derfor er fadren blevet sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, ligesom han er blevet sigtet for at udsætte andre mennesker for fare. 

Ifølge Skive Folkeblad vil sagen nu blive videregivet til de sociale myndigheder.

Frygtelig historie! Del meget gerne dette med dine venner.