62-årig mand forsvundet: ‘Han var trist til mode, da han gik hjemmefra’

Kent forlod sit hjem tirsdag formiddag og er stadig forsvundet.

I går, onsdag, blev en 62-årig mand ved navn kendt efterlyst af politiet. På det tidspunkt havde Kent været forsvundet i en dag.

Foto: Københavns Vestegns Politi

Kent havde forladt sin bopæl på Drossestien i Glostrup tirsdag formiddag og kom ikke tilbage, til stor bekymring for hans familie.

Men onsdag præcis klokken 12.59 dukkede han imidlertid op på kameraovervågning fra Skovlunde Station. 

Det skriver politiet på Twitter, hvor de også deler billedet fra overvågningskameraet. Se opslaget længere nede i artiklen.

– Kent er hverken syg eller dement, men han er dog en ældre herre, som måske fremstår lidt forvirret, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Torben Wittendorff til Newsner.

Han er måske taget med toget

Torben Wittendorff fortæller til Newsner, at politiet arbejder med en formodning om, at Kent er taget med toget.

– Vi er igang med at rekvirere optagelser fra overvågningskameraerne i S-togene, så vi måske kan se ham på én af optagelserne, lyder det fra Torben Wittendorff.

Trist til mode

Politiet siger desuden til Newsner, at familien fortæller, at Kent var trist til mode, da han forlod hjemmet, hvilket yderligere bidrager til deres bekymring.

Politiet opfordrer også i sit opslag til, at Kent selv tager kontakt til dem, så han kan komme hjem igen.

Kent bliver beskrevet som spinket af bygning og er formentlig iført T-shirt og jeans. 

Han er dårligt gående og medbringer derfor muligvis en krykke, ligesom han er set med krykken på billedet fra overvågningskameraet.

Har du set Kent? Så kan du kontakte politiet på 114. 

Hjælp politiet ved at dele denne historie, så Kent kan komme hjem igen!